Tekstbase - kontekst

Det Fierde. DEt Fierde aff oss betænckt skal være, Er Himmerigis wsigelige glæde oc ære, Intet Øre haffuer hørt, intet Øye haffuer seet, Den Glæde Gud oss der haffuer bereed: Intet Menniskis Hierte kand det begrunde, Huad salighed Gud oss i Himmerig vil vnde, En time er bedre der at være, End tusind Aar i Verden here, Der skal all vor Modgang faa ende, Oc Gud skal sorgen til glæde omuende. Disciplene vaare glade, at de IEsum monne see, Der hand effter sin opstandelse lod sig betee: Meget gladere skulle wi være i Hierte oc Hue, Naar wi faae hannem i Himmerige at skue: O Gud skee Loff, den Trøst er god, Hun styrcker baade Hierte, Sind oc Mod. Det Femte. NV staar tilbage det femte Stycke, Som wi altid skulle betæncke til pricke, Som er den wendelige pijne oc Plage, Som de Fordømte skulle lide alle deres dage, I Helffuedis Ild, i Marter oc Nød, Oc nappis der met den euige Død, Huor de met alle Dieffle skulle lide vee, Oc aldrig faa Guds blide Ansict at see: Deres Ild aldrig vdslyckis skal, Som den skal brende i Helffuedis qual, Deres Orm som dem skal nagge oc bide, Skal aldrig dø til euig tide: Intet Hierte kand tæncke der paa, Huad Plage de Fordømte skal offuergaa, Men Gud beuare oss der naadelig fra, Oc vnde oss alle Guds Rige at faa, Amen. AMEN.