Tekstbase - kontekst

I huilcket ieg dig kand tiene oc min Næste met: Mit Ecteskaff haffuer du velsignet saa, Oc forlænt mig sexten Børn, store oc smaa, I Helsingør huilis de otte deres Been, Ere vel henflytte fra all Sorg oc Meen, En Graffskrifft lod ieg der offuer dem sætte, Saa liudendis som her effterfølger dette: EPITAPHIUM OCTO LIBERORUM Iohannis Christiani Sthenij Roschild. etc. HEr ligge wi otte Christne Børn smaa, Paa Dommedag igien skulle wi opstaa, Vor hellige Daab haffue wi til trøst, Ved Christi Blod oc Død forløst: I Verden haffde wi Soet, Angest oc Nød, Nu sidde wi glade i Christi Skød, Fra megen wlycke haffuer Gud oss borttaget, Som det hans Godhed best haffuer behaget, Bedrøffuelse oc all Verdens Elende, I dødsens tid faar det en ende: Vore kiere Forældre wi Gud befale, Hand dennem oc alle Bedrøffuede hussuale, Wi skildis fra dennem her sørgelig, Dog ville wi igien findis gladelig, I Himmerige hoss Guds Børn allesammen, Huo her omkring gaar, sige der til Amen. HELSINGORÆ OCTO LIBERIS SUIS Dulcissimis, gemens pater, corde mæstus, Spiritu autem lætus, posuit, Anno 80. 9.Septemb. NV Gud være mig naadig til euig tid, Det beder ieg dig min Frelser blid, Mig oc mine fattige Børn beuare, Fra Skam oc Last, fra wlycke oc fare,