Tekstbase - kontekst

Min Synd forlad mig vist, O Gud du ey forsager, Hues du haffuer loffuet fast, At hand min Synd borttager, Frjer mig fra hendis Last. Et Christeligt haab mig skencke, For du ræt Sandhed est, I Kierlighed mig belencke, Til dem som mig giør verst, At ieg aff Dyd mon skinne, Begære ey Ære min, Elske dem aff all min Sinde, Effter gode Villien din. Dit Ord lad mig iblant alle, Bekiende aff hu oc act, Oc mig din Tiener kalde, Ey frycte Vold ey mact, Huad mig kunde snart omuende, Bort fra din Sandhed klar, Men mig paa sidste ende, Skick i din Engle Skar. Lad mig denne dag fuldende, Oc loffue dit Naffn saa fijn, Oc mig ey fra dig vende, Paa yderste ende min: Beuar mit Liff oc Leffnit, Oc Fructen i disse Land, Huad du mig haffuer giffuet, Staar alt vdi din Haand. HErre Christ ieg vil dig prijse, For dine Velgierninger all, Som du i Ro oc Lise, Mig giffuet haffuer oc skal: Dit Naffn det vil ieg prjse, For du alleene est god,