Tekstbase - kontekst

Vent om det arme forførde Folck. Tilkomme oss saa dit Rige, Euige hoss oss at bliffue, Den hellig Aand trøste oss sandelig, Met sine Gaffuer mangfoldelig, Sla ned all Dieffuelens vold oc mact, Beuar din Kircke met din Krafft. Din Villie skee i Iorderig, Lige som hand er i Himmerig, Giff oss en god Taalmodighed, Naar wi skulle lide Sorrig oc Nød, Fordriff all Legomlig begær, Som altid mod din Villie er. Giff oss oc nu vort daglige Brød, Met hues wi behøffue til Liffsens Nød, Frj oss HErre Gud fra tuist oc Strid, Fra Kranckhed oc den dyre tid, At wi maa nyde Freden god, Oc sky Gerighed den onde Rod. Oc all vor skyld forlad oss HErr, At hun ey oss bedrøffuer meer, Som wi oc vore Skyldener, Gierne forlade ville her, Giør oss at tiene alle bered, I Kierlighed oc eenighed. Naar wi oc fristis lad oss staa, At Sathan oss ey fange maa, Til huilcken side hand komme kand, Hielp oss at wi faa offuerhaand, Met en fast Tro imod hans List, Der til hielp oss O HErre Christ. Fra ont beuare oss sammelund, Thi ont er baade dag oc stund, Frj oss oc fra den euige Død, Oc trøste oss i vor sidste Nød,