Tekstbase - kontekst

Eftersom denne min Commédiske Skriffve-Art ikke alleeniste mit Sind til en Forlystelse, mens ydermeere alle vanartige Skødes-løse Forfængligheds Kroppe til en Advarsel forfattet er, ansøger Ieg med Bønnens-plict, denne min velmeende Tid-fordriffvelig-Lyst-øvelse den beste udtydelse at til-egne. Aarsag! Ieg min egen Dommer er og u-feilbar mange Nacke-Puff (hvilcket jeg mindre end intet agter) vente maa. Hvad agter en Dyd-bevæbned Sandhed-Elsker de Vanartige forfølgeres Løgen-agtige-Avinds-brodde? Inted! Thi alle Dyd-begavede Hierter er for Tongens-Pilskud-frj, hvilcket og mit, Trotz alle Hævn-gierige Sandheds-hadere, være skal, Ingen findis saa fuldkommen hos alle ligestoer Berømmelse eller Gunst at have; Hvad hâr da Ieg mig om nogen Hyklers Ynde, som den gandske Verden til Skade fød er, at bemøye? Hvo i saadan fald mig hadelig bespotter, og sin Mammon effter egen samtyks-art, høyer end den Aandelige Rigdom (Saligheden) agter? Vil Ieg sin egen forderffvelse, Ia! Hâd-og skadelige ville frj lade, effterdi det onde i mange Hierter saa dybt er indgroed, at det ingen Formaning af hvem det oc skeer, annammer, Fordi frychter Ieg at denne min Skrifftis Titel kun lidet Fruchter. Vil derfor saadan u-sindige som intet behierte kunde, Til alle Lyders-Grav, med Enden af deris Livs-Vej, Vandre lade, og dennem den yderste og u-udblivelige Dommedags-Prøffvesteen i Vold befale. Imidlertid udbreder Ieg min Ynsk offver alle Dyd-Elskere, med Lykke og Velsignelse.

Effter som Ieg er oc Livs-Tid forbliver alle Dyd Elskeres Tienst-ferdigeI.S. Sehestædt.