Tekstbase - kontekst
Du er på side 4 af 30 sider (Side 84 i forlægget)
Document Buttons
Til den Vel-Ædle og Dydprøvende
I.S. Sehestædt.
Der hand lod i Trykken udgaa sit sinderige Skrift
kaldet Dyders-Prøffvesteen.
Ynk værdig Himmel-Barn, Dyd, sig mig dog hvorfore Du tit saa palted gaar
paa sulten Been og Laare? Hvi er din Lykke dog saa gandske
tynd og slet?Som du et udskud var fra Himmel-Arf og Ret!
Dig kunde Himlen vel klæd op i finest Silcke, Og sat dig høyt i
Veyr blant præctig Ceder-stilcke,Du kunde bleved fød med
lutter Himmel-Brød,Og aldrig her paa Iord vist aff en Tjmes
Nød. Hand kunde til dit Skød og ladet Guldet regne, Omperled dine
Haar, og opfyld alle vegneMed ald Lycksalighed hver Trin du
vilde gaa,Og sat dig ofverald en herlig Krone paa. Dog
vilde Himlen ey dig slig en Lykke give, At du paa Iordens Klod saa stadig
skulde blive,At dig den fulde Soel forgylde skulde sletOg aldrig faa en gang med Maanen nogen plet. Nu maat du
Dyd din Vey igiennem Klipper hugge, Nu maat du arme dig
igiennem Havet vugge,Nu maat du rispe dig igiennem Grund og
Iord,Nu maat du fichte dig igiennem Folke-Mord. Nu maat
du drikke Vand, og nær din Finger tygge, Nu maat du Lykkens Huus paa
Barrild ene bygge,Nu maat du vaage tit og tage Hierne
brud,Ia! væbne dig med Kunst mod Lykkens farlig skud!
Dog er det din Natur at du den samme bliver, Hvad End for Modgangs
Storm dit Ansicht overdriver,Dit Lius ey slukkes kand din
Emmer kand ey døe Om end de dulmed blev i striden Elfv og
Søe!
