Tekstbase - kontekst
Du er på side 6 af 30 sider (Side 86 i forlægget)
Document Buttons
Nâr du best smykked er, saa est du dog, og bliver Et
Diefle-degget-Barn hos det mand Døden skriverDin
Purpur-lydded-Mund, dit Ansigts Melk oc BloedEr dog med Edder
smurd, og fuld med Ulyck groed. Hvad skøtter vi derom, at Daaren for dig
kæler Og snart med Kys paa Foed ned for din Throne knælerEn Himmel-drefven Aand, seer dig paa Dyden mestOg
spytter ad din Stads du falske skuffe Giest Det er med Dyden vel
som Liuset under Skeppe Som Solen ofverklæd med Regnens sorte TeppeHun dunkles mangen gang ved din Frost-mullen-sludOg
hindris mangen gang at giøre Stierneskud. Der kommer dog en Dag dens
Gyldne-Straaler kiendes Nâr ald din vissen Glimt med ævig
Mørckhed endesDa skal Dyd faufnes om, men U-dyd
jages bortHvor til vor Sehsted her Begyndelsen har
giordt Tak bør dig da herfor du Ædle Dyders-Prøver At du din
nemmis Dyd i slige Skrifter øfverDu skenker os en Steen som er
af Dyder fuldOg vjser os Forskel paa Messing og paa Guld
Vi skencker dig igien paa alle Dyders vegne Et Steene-hugged
Naufn, som skal fuldkommen tegneDin velfortiente Prjs. Hos
hver mands Hiertis DørAt du skalt finde Gunst huor hen dig
Skæbnen før. Tack for din Dyders-Speil; Der Iomfru-Standen lærer
Tack for Poëters Krantz, som Dichte-Kunsten ærerTack for din Prøffvesteen: Vi Ynsker dig til Løn Din Faders
Gylden Vogn, du rette Phœbi Søn.
Skreven udi hast af den som Herr Sehesteds Soelklare Dyd og Geist Hiertelig Behager.