Tekstbase - kontekst
Du er på side 1 af 2 sider (Side 233 i forlægget)
Document Buttons
Stormægtigste Arfve-Konge,
allernaadigste Herre
Her knæler jeg som Knecht ô Helt for dine fødder,
din øynes Majestét see mig i Naade an!
og tenk dett Bønnen gaar fra mine hierte rødder,
Behiert mit Bønne-suk ô Konge Christian.
Stor-mægtig arfv-monarch Vort levnets Low og Lykke,
Vort haabningss øye-meed du rette Naade-Soel
som straaler till en hver, Ver Naadig att samtykke
huusval mig med ditt Ia ud af din Konge-Stoel!
Ieg hâr fra Barne-Been till dyd mig leede lade
og aldrig Skeyted ud af overdaadighed:
i Skoelen har Ieg Vend de tonge lærdomss Blade
og der Ieg Bogen slap mig mandelig Betheed,
Ia dett er Gud Bekiend hvorledis Ieg hâr leved
og end møysommelig i Tiden mig Begaar:
Vel hâr min Konge mig med Værdighed Bebreved
mens ach mig fattes dett som paa Benaading staar.
nu har Ieg sielv et hiem mit daglig-Brød att nyde,
Dog med Besværlighed jeg stræber menss jeg Kand;
min Iord-Bogs ringe taxt Vil Iagten mig forbyde;
thj er og lever jeg Bekymred i min Stand.
Ieg er som fra mig sielv nâr andre Dagen ender
med Iagt og Skytterj; lyksalig Tids fordriv,
mit Levnets Element: hvor over jeg Bekiender,
att stilhed er min død, jeg er alt tong og Stiv.
her er des Ver! hos mig kun lidet gott att hente,
en hare og en fugl der med er dett Bestilt:
Goeds Kiøbe Kand jeg ej thj Ieg maa gield for-rente,
Lands-fader gifv ditt Brefv som et Benaadings-Skilt!
