Tekstbase - kontekst
Du er på side 2 af 2 sider (Side 234 i forlægget)
Document Buttons
saa kand den haabningss-Knaes mit usell smaa-Cræ spare,
att faa i nød og trang en sanked skilling for,
som passer sig till skatt og udgifft prompt att svare;
mens hvis dett ikke skeer? da hâr Ieg tonge Korr!
Ieg raaber himlen an till Gud udj dett høye,
som er miskundelig att agte Bønnens-røst;
Kand nu mit øndske-suk ditt Konge-Hierte bøye,
Da er min tillids-troe min lykkes Leve-trøst.
Ieg Vil dett lover Ieg dend frihed ej missbruege,
att strippe Vider ud end der Ieg felled har
Ieg er i live død, om Ieg skall længer huge
i huusett Ved min graf hos Kanden som min Bar.
Drik, sverm og sølerj, spill, dobbel natte-sæde
en helbreds pestilentz før stilheds levnet till.
Iagt er en medicin, min leve-lyst og glæde,
mit Iordisk paradis, Ieg hader drik og spill,
nâr Svan og Kige-busk, Skraal, Klammer, Kok og Klinge
dend snelle Buske-Katt af sædet Vekker op,
og pligter under et af aabnet hals og Bringe;
da rører sig mit Bloed fra foed til hoved-top.
ô fryde-fuld Music nar Støvre Harmonerer,
og ængster sokke-foed dend haabnings lekkre-steeg,
ind til hand giver tabt og hundene sig keerer,
restituuntur Ieg elsker saadan Klang for sang og strenge-leeg.
ô store Norden Gud lad nu din Høyhed kiende
jeg kommer end som før med underdanig Bøn
Du som est lykkens-low, Begyndelse og Ende,
Benaad din Trygge Knecht og tag af Gud din Løn.
Ieg Vill i midlertid slig Naade aldrig glemme
med underdanig tak, saa lenge Ieg er till:
Gud hielpe mig saa sandt min Konge skall fornemme,
Dett jeg med lydighed min pligt-skyld yde Vill.
som min Allernaadigste Arfve-Konge og Herres allerunderdanigste Knecht og troe undersat ISteensehêstedtmppr.
