Tekstbase - kontekst
Du er på side 30 af 30 sider (Side 80 i forlægget)
Document Buttons
Hvo en gang dine Skrifter seer, bekiender, at hand føler,
Det tusind udi Dynd oc Leer for dig, med Pennen søler.
Du skrifver self at Henge-Dynd et Træl ved Iorden binder,
Og at mand aldrig nogen Fynd i tvungne Skrifter finder.
Ieg maa bekiende du har Ret, men hvad kand jeg begynde?
Ieg dichter ikke vel og net, dog biudis dig min Ynde.
Thi du est alle LÆRDIS-VEN og mange DICHTERS Øye,
Vel den som sig med Sind oc Pen veed efter dig at føye!
Din nette Pen, dit Himmel-Sind, din Honning-søde Tale,
Gaaer giennem Margen, Been oc Skind oc styrter Folk i Dvale.
Du est af Høfligheden rjg, saa skulle hver Mand være;
Du giørst dig mig oc andre lig med Hatten hver at ære.
Til Ydmyghed har Dyd dig raad, din Roes er liig en Palme,
Høyferdighed og Ofverdaad kand som et Blomster falme.
Et Ax som henger, glæder mig, thi Kornet samme tvinger:
En Mand som ydmyg bukker sig er derfor ikke ringer
End som tilforne, før end hand sig for en Tiener bukked,
Ney: Ham til egens stor Forstand af Dydens Græne plukked.
KIERN-ÆDLE SESTED, mens du est ved Dydens Bryst op-ammed,
Forachter du all Høy-mods Pest, Du est af Dyden stammed.
Thi skal du nu af all og hver mens du est saa ydmydig,
Betienes efter dit Begier: Befal mig. Ieg er lydig.
Tag midler Tjd min slette Dicht vel op: Det meenes trolig,
Ieg er og blifver dig forplicht, blif ved: Elsk DYDENS BOLIG.
Opretted af den Høyædle Herris bereed-villigste Tiener
I.I. Morsing.
