Du er her: Forside Tekstbase Johs. Oldendorph: Selvbiografi (1563) Johs. Oldendorph: Selvbiografi (1563), Side: 3 (12 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 3 af 63 sider (Side 12 i forlægget)

Johs. Oldendorph: Selvbiografi (1563)
Document Buttons

I I DET HERRENS AR 1400

har mine tipoldeforældre og oldeforældre på fædrene side levet og boet i landsdelen Tyrstrup herred, som man i det hjemlige sprog kalder den; her, i Fjelstrup-egnen, har også min familie af fædrene slægt sin oprindelse. Denne var en udbredt, talrig og agtværdig slægt og er det, Gud ske tak, stadig, skønt jeg ikke benægter, at der også af samme slægt er fremgået nogle onde og slette mennesker, som det forekommer i alle grene af alle familier, men de allerfleste har beflittet sig på retskaffenhed og dyd og gør det endnu, hvad der er alle, som kender denne min familiegrens oprindelse, vel bekendt. Foreløbig lader jeg dem, der retter falske beskyldninger imod mig, taler nedsættende om mig og hader mig, fare.

Mine tipoldeforældre og oldeforældre på mødrene side har boet i Flensborg og Ribe. Nogle siger, at min morfar var fremgået af en slægt, som har navnet Holst, andre mener, at han stammede fra familien Schwelund, men hvordan det så end forholder sig, så var det en agtværdig familie, denne min morfar nedstammede fra.

Min oldefar på fædrene side hed Jep Thomsen og boede længe på vor gård Gammelby (på tysk kaldes den Oldendorph), og derfra har vi fået efter- og slægtsnavnet, så vi med rette kaldes Oldendorphere. Denne gård ligger en tysk mil fra byen Haderslev. Samme Jacob Thomsen udbetalte til sine brødre, hvad der tilkom dem, for at hele gården med alle agre, skove, enge og privilegier skulde forblive tilskødet ham og hans arvinger. Hvor stor værdien af Oldendorph-gården med dens tilliggende er, ved de, der har kendt dette frugtbare land i lange tider. Desuden støder et andet stykke land, kaldet Murres jord,