Du er her: Forside Tekstbase Kirkeordinansen (1539) Kirkeordinansen (1539), Side: 3 (152 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 3 af 94 sider (Side 152 i forlægget)

Kirkeordinansen (1539)
Document Buttons

mend, ia wel Konger oc Førster haffue icke sielffue her til dags wist.

For huilcked de skulle staa Christo til rette, som seg haffue berømmed den hellige kierckes hoffder, oc dog alligeuel haffue taget seg sielff oc syn eygen nytte ware. Huad kand nu her vdaff wære mishageligt? Huo wil sige noget her aff at wære, det Christne menniske skulle ey sielff hiertelige gierne see gaa for seg.

Men at mand ey skal mene oss at haffue aldielis her wdi brugt ander mands tycke, Da bekende wy med stoer tacknemmelighed, at Gud aff syn godhed haffuer end oc saa oss giffuet nogen forstand vdi det hellige Euangelio. Saa wille wy nu sige denne wor tycke om denne ordinantz.

To honde stycker forhandles her y denne ordinantz, Det ene hører Gud Alleeniste til, som er det at wy wille haffue Guds ord, som er Lougen oc Euangelium, retsindelige predickede, Sacramenterne ret wddelde, Børn wel oplerde, at de maa bliffue wdi Christo, som ind y Christum ere døbte, At kircketenerne, Scholerne, oc fattuge folck maa forsørges syn føde.

Saadant er icke wor Ordinants, men dermed willy wy tiene wor Herris Jesu Christi Ordinants. Huilcken er wor eeniste lærer oc mester saa well som wor eeniste frelser och wisse salighed, om huilcken faderen robte oc sagde: Hører denne. Som hand oc sielff siger: Myne Faar høre min røst. Den samme haffuer sielffuer obenbared oc giffuet oss Euangelium ind y verden, huilcket tillforne haffde væridt aff euighed vdi Gud skiuld. Oc dett befoell hand att predicke for alle creature. Saa indstictede hand oc Doben, oc det hellige Altars Sacramente, huilcke hand befoell att wddele och anname liige effter den samme sin eygen indstigtelse, oc ey anderledis. Emod det Euangelium oc det Christi indstigtelse skall mand ingen høre eller skiøtte, om det end ware en Engill aff Himmelen, som Paulus tør siige, Jae som Christus end sielff siiger: myne faar kiende ingen fremmed mands røst, men fly der fore. Huy wilde wy nu være saa daarlige, att wy