Tekstbase - kontekst

wel (swarte ieg) hwad hand sagde, ded er icke hands skiæmt, men Ram alwor; Hun troede ded icke enda, i ded ringste loed hun saa som hun icke troede ded, oc smeel, sagde, ded kand icke wære alwor, gik vd, oc spurte Slozf: om ded war alwor? hand sagde fort, fort, hir is keen tiit to pludern; kom til mig ind igien, oc spurte om ieg wille were aff med hender; ieg swarte ia, huorfor ded spurte hun? Ieg swarte; ded er alt for witløfftig att tale derom; den anden quinde er der neere som skal wære her igien; I ded ringste (sagde hun) lader mig bliffwe her i Natt; (Ey Dina tenkte ieg) icke et Kaarter (swarte ieg) nu hen oc tager eders tøy tilsammen, ded er snart giort; hun giorde saa, bød intet fare wel, oc dermed paa døren. Karen kom saa for den tredie gang til mig igien men bleff icke fult et Aar, for Suagheds skyld. Anno 1673. Bleff M. Moth forfremmet til att were Vice Bisskob i Fyn, ieg miste meget i hannem, oc kom i hands sted mig att betienne H. Emmeke Norbye, som da bleff Slos Præst, oc haffde hand i forrige tiider werret Griffenfeldts Cammerat, men Griffenfelt kiendte hannem omsiier intet. Samme Aar loed min Søster Elisabet Augusta mig helse wed Tøtzløf, oc spørge om ieg haffde lyst til nogen Fruct, da wille hun sende mig den; Ieg forundrede mig offwer den helsen som mig kom fra min Søster i mit Fengsels tiiende Aar, oc sagde ieg, ded er bedre sille end aldrig: loed hender intet sware.