Tekstbase - kontekst

Min Trøst oc Bistand werret haffuer, thi aldrig lagde Gud mig saa snart en Byrde paa, att hand io med ded samme mig effter Byrdens tyngde Styrcke gaff, saa att Byrden mig wel Krum nederbøyede, mig hart Knuede oc Tryckte, men dog ey slet nederslog, Knusede oc vndertryckte; for huilcket den vbegriibelige Guds Allmectighed skee Loff oc Priis i Ewighed. Wil mig alt saa icke alleeneste min Iammer Errindre oc Gud for sin Naadige Bistand i alle tilføyede bedrøffueli ge Tilfald tacke: men endoc Eder mine Kiere Børn, Guds Goedhed imod mig Kundgiøre, paa ded i Eder icke alleeneste offuer den Allerhøyestis v-begriibelige Hielps-Gierninger forundre kunde, men endoc med mig der vdoffuer i Tacksigelsen indstemme; Thi med Skiel skal I kunde sige, att Gud vnderlige Ting imod mig giort haffuer: Att hand haffuer we[r] ret Mectig vdi mig Suage, oc sin Krafft vdi mig ded allerskrø beligste Redskab bewiisset: Thi huorledis haffde ded ellers werret muligt, att ieg saa mange offuer stoere, plutzlige oc v-formodentlige Vlyckelige Tilfælle haffde imodstaa kun de, om Hands Aand icke vdi mig sin wirckning giort haffde. Gud war den som selffuer traadde ind med mig aff Taarne-Døren, Hand war dend som racte mig sin