Tekstbase - kontekst

min Iammer wille giøre: Presten loffuede ded troeligen att effterkomme; Gud haffuer icke behaget oss der vdi att bønhøre, haffuer wilt widre min Troe Prøffue, i ded hand mig megen Sorrig, Bedrøffuelse oc Widerwertighed siden den Tiid tilskicket haffuer. Hand haffuer oc hiolpen mig Kaarsset att bære, oc hafft fatt wed den tyngeste Ende; Hands Naffn wære Ewindeligen Æret. Der ieg war bleffuen Berettet trøstede mig M. Foss, oc bød mig Fare wel. Ieg laa saa stille hen vdi tre dage, nød lided eller intet. Slozf. Spurte offte, om ieg noget begierte? enten att Æde eller Dricke? eller om hand skulle sige Kongen noget? Ieg tackede hannem, ieg begierte intet.

Den 25. Aug. importunerte Slozf. mig flux med sin discours, meente ieg haffde Ond Troe til Dronningen: Hand tog ded der aff; thi dagen til forne, haffde hand sagt mig, att hs Kl. Mt haffde befalet, att huis ieg aff Køckenet oc Kelderen begierte skulle de mig lade følgactig were, huor til ieg da suarte, Gud beware hs Mt: hand er en goed Herre, maatte hand were goed for onde Mennisker: Oc sagde Hand da, Dronningen er oc saa goed; huortil ieg intet Suarte; Huorfor hand nu Dronningen wille føre paa