Tekstbase - kontekst

mig offte, huor ded war fat? Ieg bad hender lade mig haffue Fred oc intet tale til mig. Mig war aldrig bedre end om Natten, naar ieg formerckede att hun Soff; saa kunde ieg med Friihed lade mine Taarer flyde, oc mine Tancker derris frii lob giffue: Da gick ded an paa en Rettergang, Ieg opregnede alt ded ieg v-skyldeligen vdi mine dage liid oc vdstaaet haffde. Holte Gud forre; Om ieg war wegen fra min Plict? Om ieg skulle haffue giort mindre imod min Ectefælle end som ieg giort haffde? Om ded skulle were min Løn, att ieg hannem vdi Moedgangs Tiid icke wille Forlade? Om ieg nu derfor skulle Piinis, Plagis oc Bespottis? Om saa mange V-udsiigelige Vlycker ieg med hannem vdstaaet haffde, icke ware nock, att ieg endeligen til denne v-lægelige stoere Vlycke conserveris skulle. Ieg wil icke Døllie min V-fornufft, ieg wil mine Synder bekiende: Ieg spurte, om der endnu kunde were noget wær re tilbage, huor effter ieg Leffue skulle? Om der oc war nogen Iammer til i Werden, som ved min Legnis kunde? Bad Gud att giøre der paa en Ende, thi Hand haffde ingen Ære der aff mig saaledis att lade Leffue,