Tekstbase - kontekst

vretferdige oc sijn sool skene offuer gode oc onde. Wij schule icke agte thenom, i thet the ere syndere, men i thet the ere menniskir, oc haffue med oss een almennelig fader oc skabere. Scall oc huert menniske giøre almwse oc wære miskwndelig aff sith eghet gotz oc penninge oc icke aff andre menniskirs welferdt. Mange haffue saa stigthet hospitall at thet wore bæder latt en giortt, nar the haffue berøffuet andre oc ther aff giortt seg store naffen, nar the lade optegne, then giorde then gierning, then oc then stigtede thet hospitall. Men thet offijr, som sagt er aff wijsmandt, er saa tacknemmeligt for Gudt, som noghen toge een mantz søn, oc drepte hanwm for sijn faders øghen. Er noghen plictig at hielpe then fattige, han scall lockis oc raadis ther till oc icke nødis eller trengis, nar nødt oc trang haffuer met seg inghen werdskyldt, huerckin hooss then som nøder eller nødis. Ther dog icke er sagt i then mening, at inghen maa bruge nødt oc trang, modt haarde oc wbesindige menniskir som aldrig ere willige till at giøre got oc lade ont, nar the ere huerckin fromme aff sindt eller hierte, men i then mening at fromme mendt maa icke berøffuis for noghen orsage skyldt i huore høuisk oc godt hwn siwnis at wære, nar thet kan icke haffue noghen handell met høwiskhet, som er obenbare syndt oc wdygd, men ther om scall een andhen tidt noghet wijdere talis nar ieg worder meer ledig.

¶ Oc nar eet hospitall er tha erlige opbygdt tha scall thenom som nederleggis wdi samme hospitall icke alsomeniste besøries madt oc dricke, hwss oc kleder, dog thet er børlig at the desse ting haffue i