Tekstbase - kontekst

till Guds loff, eller oc fatige menniskir till hielp oc trøst, men nar alting scal staa till theris dom oc sielse, tha er ther icke haab till noghen forbædring paa the ting som haffue wæridt her til dags ijlde brughet, nar the ting som ere alsombest, kwnne aldrig behaffue then menige mandt, fordi han er icke redsijndige wijss, men slwmpper till her oc der. ¶ Oc nar forstanderin er rettelige godt som sagt er, tha bruger han oc saa gode budt oc tienere till the siwgis bestandt, ther icke heller fare medt noghet skalkhedt, løghen eller falsk digt. Icke scall ther heller bedis till nogre hospitall wden i samme steder som the ere stigtede oc ther nest omkring, huess krancke menniskir the wille ther fore anamme nar som behoff giordis. Som alle the krancke ther findis wdi eet gantske landt, kwnne icke oppeholdis oc bestaas wdi eet hospitall oc siwgehwss, saa scall icke heller till eet hwss bedis offuer eet gantske landt, nar huer stadt oc landtskaff bør at oppeholde sijne siwge hwss. Wij haffue seet oc hørt, mange schalke stycker ther trøglere haffue brughet, som ginghe budt, for nogre hospitall (Exempill setter ieg icke at inghen scall merckis) oc huore møghet ther haffuer hengd wedt theris hender, nar the faa stwndwm then fempte penning, stwndwm then fierde oc tredie oc offte then gantske hob. Oc at thet schall worde till pennings for thenom, haffue the brughet saa møghen løghen, oc digthet saa mange falske ierteghen ther aldrig skede, eller kwnne skee ij the maade, som the framsette samme ierteghen, at himmel oc iordt motte ther aff forfæris, oc dog at mange blant herrene oc prelaterne well wijde at