Du er her: Forside Tekstbase Johs. Oldendorph: Selvbiografi (1563) Johs. Oldendorph: Selvbiografi (1563), Side: 11 (28 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 11 af 63 sider (Side 28 i forlægget)

Johs. Oldendorph: Selvbiografi (1563)
Document Buttons

OM JACOB PETERSEN OLDENDORPHS SØNNERS BRYLLUPPER.

År 1548, da vi var i Lübeck til Peters bryllup, indlod broder Nicolaus hjemme i Haderslev sig med vor tjenestepige Margareta, som blev frugtsommelig og fødte sin førstefødte søn, der efter sin faders navn blev kaldt Nicolaus. Han blev født i det Herrens år 1549.

Senere fødte hun ham en datter, som blev født år 1535. Hun blev kaldt Catharina efter vor søster Catharina, der, som nævnt ovenfor, døde som spæd.

Hun blev kaldt Catharina efter vor søster Catharina, der, som nævnt ovenfor, døde som spæd. Endvidere fødte hun ham en lille søn år 15.. ............... Han blev kaldt Hans efter vor broder Hans Noth, som [fader] før fik med konkubinen Lena; samme kaldtes Hans Holst og var i mange adelsmænds tjeneste. Iøvrigt blev han halshugget i Ålborg på grund af drab af en adelsmand, som han myrdede. Og der siges, at han før denne udåd har dræbt tre [andre]. Han har derfor med rette fået sin straf.

Derefter fødte Margareta vor broder en lille søn, som blev kaldt Christian. Han er født i det Herrens år 15.. ..............

Min broder spurgte mig til råds om, hvilket navn denne dreng skulde have. Jeg svarede: »Lad ham blive kaldt Christian efter Kristi navn, for at du ved selve navnet og ved at gøre således kan bevidne, at du vil blive en kristen, for hidtil har du med denne Margareta ført et ugudeligt og usædeligt liv. Men nu må I på begge sider gøre sand og kristen bod derved, at I gør et af to, enten indgår ægteskab og lever fromt og ærbart sammen eller afstår fra hinanden og dette skændige liv.« Men jeg rådede min broder til at beholde hende og indgå ægteskab med hende, som han havde skændet, så han endelig gav den krænkede Margareta ære i stedet for skam og skændsel og dernæst for Guds og hans buds skyld viste disse fire børn tilbørlig ære. Han svarede, at han efter mit råd vilde gøre, hvad der var fromt og hæderligt. Derfor indgik han retmæssigt ægteskab med samme Margareta, og jeg gav dem til hjælp ved brylluppet 6 daler.