Du er her: Forside Tekstbase Johs. Oldendorph: Selvbiografi (1563) Johs. Oldendorph: Selvbiografi (1563), Side: 13 (32 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 13 af 63 sider (Side 32 i forlægget)

Johs. Oldendorph: Selvbiografi (1563)
Document Buttons

blev nødt til at henvende sig og klage til både byrådet og præsterne i Lübeck over denne så store krænkelse af og skam for ægteskabet. Der blev iøvrigt ikke opnået meget i denne min broders sag, for hans retmæssige hustru blev i næsten to år så at sige med vold og magt berøvet min broder, hvilken skammelig forbrydelse mod det alene af Gud indstiftede ægteskab præsterne i Lübeck ikke burde have fundet sig i eller ladet ske i deres kirke, hvis de virkelig havde været retsindige, men alvorligt og strengt vilde have påtalt og revset i deres prædikener. Desuden burde byrådet eller magistraten have forhindret denne skændige og skadelige handling. For skilsmisse mellem ægtefæller er, så længe de lever, ikke tilladt på grund af pengegæld, men Kristus siger, at ægteskabsbrud alene er grund til skilsmisse. Jeg har derfor forfattet nogle teser om denne unddragelse fra ægteskabet og vist dem til præsterne, og desuden har jeg ofte fremført min broders sag for byråd, dommere og andre mæglere i denne strid, men intet blev opnået, skønt min broder dertil dog har brugt mange penge og lidt et ikke ringe tab i sin forretning.

Men mens jeg i året 1549 opholdt mig i England, modtog min broder en skrivelse fra kong Christian af Danmark og en skrivelse fra hertug Hans af Holsten til byrådet i Lübeck om, at man skulde sørge for, at min broders hustru blev givet ham tilbage. Således fik min broder endelig sin hustru, som var blevet lokket fra ham, tilbage efter en menneskelig øvrigheds påbud og ikke udelukkende efter Guds ord og bud, som byrådet burde ha ve anset for vægtigere og fortræffeligere end en menneskelig skrivelse.

Derpå fødte min svigerinde, efter at hun var blevet genforenet med min broder, ham børn, som jeg nedenfor skal opføre med navn; men først lidt om min svigerindes forældre.

Denne min svigerinde Apollonia er født af agtværdige forældre år 15 .. i Lübeck. Hendes fader hed Heine Bremer og nedstammede fra en agtværdig familie i Bremen; han flyttede derfra og kom til Lübeck, hvor han ægtede Apollonia, en borgerinde i Lübeck, som fødte ham Carsten Bremer og Henrik Bremer, en datter Anna og Apollonia, som blev min broders hustru; Bernt Stichan med