Tekstbase - kontekst

mod mig for ærkebiskoppen blev udspredt, uden at jeg vidste noget som helst om det. Da jeg bemærkede dem, vilde jeg forsvare mit rygte imod hans bagvaskelse. Jeg førte altså min sag med tilstrækkelig kraft for ved selve sandheden og dens argumenter at gendrive Alexanders løgne og bagtalelser, og jeg skrev noget temmelig strengt mod Alexanders bagtalelser, hvoraf jeg til erindring har opbevaret en afskrift hos mig. To eller tre gange talte jeg til ærkebiskoppen om denne sag; han svarede, at han ikke havde troet, at der i Alexander var så meget ondt. »Vent lidt,« sagde han, »indtil jeg vil have sammenkaldt nogle biskopper og doktorer, som skal høre jeres sag og forlige jer.«

I juli måned i året 1550 kom nogle biskopper og flere andre lærde mænd sammen. Over for dem talte så vel som opførte Alexander sig meget tvært, mens jeg tav og smilede. Ærkebiskoppen sagde: »Hvorfor kommer I udlændinge ikke ud af det med hinanden?« Dertil svarede jeg: »Hvis der er nogen virkelig skyld hos mig, vægrer jeg mig ikke ved, efter en behørig undersøgelse af denne bagvaskelse, at få pålagt en passende bod eller straf.« Ærkebiskoppen pålagde da disse voldgiftsmænd at overveje denne sag og afgøre den. Efter overvejelse besluttede de at henvise sagen til forlig. Derfor vilde de nu, når vi var forligte, at vi skulde være glade ved et fælles måltid. Alexander bad mig om at lade sagen falde, og jeg tilgav ham af hjertet uden at tænke noget ondt om ham.

Men hvad Alexander derpå har gjort ved mig, derom må Gud dømme, om han har givet mig gift i drikken, som disse underfundige mordere fra Gallien plejer at gøre. Jeg var i alt fald meget afkræftet. Jeg bad derfor om gunstig afsked hos ærkebiskoppen, som nødig vilde lade mig gå. Jeg forlangte at få min løn, og ærkebiskoppen lagde 12 engelske kroner til min løn, idet han sagde: »Hvorfor vil du forlade mig? Jeg vilde i fremtiden sørge for dig på det bedste.« Jeg: »Jeg siger Eders Magnificens en stor tak. Iøvrigt er jeg ved at blive meget afkræftet uden at vide, hvad jeg fejler. Dernæst er Alexander højst misundelig på mig og hører ikke op med at bagtale mig til alle sider. Endelig, højærværdige herre, råder i dette land zwinglianernes, gendøbernes og andre sekters djævelske lære.