Tekstbase - kontekst

Den 16. februar sagde Albert Truchsess, som optog sagen med mig, adskilligt om kirkeværgerne og tilbød mig en stilling i sognepræsteembedet i Preetz, idet han nævnte dets løn og andre ydelser til underhold.

Den 18. februar sagde Boie til mig, som var tilkaldt ved et bud, at fyrsten vilde mig vel og var venligsindet mod mig, og at han havde omtalt mig vel hos fyrsten og samtidig sagt god for mig, hvorpå sekretær Hieronymus Boldigk, som han siger er mig venligsindet, var vidne.

Derpå tilbød han mig menigheden og sognepræsteembedet i Brügge i nærheden af Bordesholm. Iøvrigt tog jeg af forskellige grunde og på grund af de ringe ydelser til underhold ved denne stilling ikke imod den. Selvfølgelig var han overtalt til det af Georg Beyer og andre.

Den 23. februar talte Boie for mig til fyrsten i nærværelse af sekretærerne Georg Beyer og Hieronymus. Fyrsten svarede, at han overdrog al beføjelse til ansættelse til Boie selv; han lovede, at når som helst den første menighed inden for hele hans område, som behagede mig, vilde være blevet ledig, skulde jeg, om det behagede Gud, få den ifølge fyrstens ord. .

Disse vor hertug Hans' tilsagns så tydelige ord fortalte magister Jørgen Boie mig, idet han tre gange gav mig hånden på fyrstens vegne, »som,« sagde han, »selv om fyrsten på kaldelsens tidspunkt skulde være fraværende, har overdraget mig beføjelsen til at kalde og substituere dig i den menighed, der når som helst med det første efter Guds vilje vil være blevet ledig.« Jeg sagde derfor Boie tak og lovede at ville være erkendtlig. Ske Guds vilje! Det samme fortalte Hieronymus mig senere, at Boie havde fyrstens mandat til og løfte om at ansætte mig som den første. Hvor troligt Boie ifølge det mig ti gange givne edelige tilsagn har holdt dette, derfor må han selv gøre Gud regnskab.

Den 26. marts traf jeg den durchlauchtige fyrste hertug Hans af Holsten på Naffet; da jeg klagede over de gudsforagtere, som anviste præsterne de tre porte, svarede han mig højst velvilligt og allernådigst. Jeg har optegnet fyrstens tyske ord andetsteds: »Jeg kender nok de folkens; de er nogen spytslikkere. Hvad har de at udsætte på mine præster? Jeg vil ikke lade jer forlade mit land.«