Tekstbase - kontekst
Du er på side 45 af 63 sider (Side 96 i forlægget)
Document Buttons
at hun havde set på sin faders kornmarker. Jeg sagde til hende: »Kom, lad os sidde og snakke sammen.« Vi satte os derfor ved den offentlige vej, for at ingen skulde lyve os på, at vi havde haft noget ondt i sinde. Hun klagede over sin faders og stedmoders trange kår og fortrædelighed m. h. t. at skaffe sig det nødvendigste. Der kom hen imod os en barhovedet og barfodet mand, iklædt en særk og et slags livstykke, som jeg spurgte om, hvorfra han kom og hvor han vilde hen. Men han var ude af sig selv og kunde ikke give et fornuftigt svar, gik uden om os og råbte på dansk: »Hvor er hest og vogn? Min tallerken, min tallerken er borte. Tallerken, tallerken!« Men jeg lo og sagde til min forlovede, fordi hun begyndte at ængstes, at hun ikke skulde lade sig forskrække.
Den 1. juli gav jeg min forlovede Catharina et Nyt Testamente på tysk med formaning om at læse et kapitel daglig med from agtpågivenhed til hendes bedste; det har jeg også tit sagt til hende i Haderslev kirke, når vi var sammen, at hun skulde beflitte sig på al gudsfrygt og ærbarhed og indprente Guds ord i sin hukommelse, hvilket hun også bestemt lovede.
