Tekstbase - kontekst
Du er på side 46 af 63 sider (Side 98 i forlægget)
Document Buttons
anløb og rænker, for at vi kan leve gudfrygtigt, ærbart og tugtigt i vort ægteskab, hvortil vi er kaldede; han give os desuden børn som arvinger til det evige liv ved Kristus! Amen.
Til stede var Catharinas morbroder Evert Petersen, borger i Flensborg, med sin hustru, endvidere Marin Carstens med sin datter Margareta, som senere blev gift med min søstersøn Olaus; til stede var Hans Rickertsen, Marinas søn og to jomfruer fra Flensborg. .
Denne dag tilbragte vi i ærbar munterhed og bryllupslystighed.
Om natten, da vi sov, siges Djævelen at have sønderbrudt byens sønderport og med største voldsomhed at være trængt ind i byen og dens gader, så mange mennesker fik en forskrækkelse. Om morgenen så jeg vel porten med jernbeslag sønderbrudt, men ved hvilke kræfter dette store hærværk er udøvet, ved jeg ikke noget sikkert om. Marin Carstens talte derpå tredje bryllupsdag til mig om det og sagde: »Hr. Johan, hvad mener I om, at porten er slået itu i Eders bilagers første nat? Pas på, det betyder noget!« Jeg svarede hende: »Kære Marin, jeg mener, at Gud har jaget Djævelen herind for at hente nogle troldkvinder ud.« Det skete også derefter, at Karen Rebslagers med andre troldkvinder blev brændt; nogle rige med ild i halen blev frikendt. Gud straffe sådant! Amen.
