Tekstbase - kontekst
Du er på side 19 af 38 sider (Side B2v i forlægget)
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - LATIN
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons
Atque lacessita in planis se ostendere campis
Ausa fuit, quamuis decuplò robustior esset
Tum numero, tum tormentis, alioque paratu:
Nostrorum tamen est valida virtute repressa.
Vera loquor Corydon veniam da vera loquenti:
Testis et esse potest Halmstadica pugna fugæque,
Hinc ad Falconum celebris victoria montem.
Vt sileam toties fusam, totiesque fugatam
Noruegicis (id quis quæso non nouit?) ab oris.
(COR:)
Audieram certè, admirans sed sæpè stupesco
Quî potuit Daphnis dictos defendere fines,
Cum fuerit tanto spacio semotus ab illis.
(THYR:)
Quæso manus longas nescis tu Regibus esse?
Atque in Danigenûm præsenti corpore terris
Apparere licet Daphnin conspeximus ipsi:
Attamen in reliquis potuit nihilominus istis
Esse plagis, fama virtutis, et hostibus esse
Ingenti potuit terrori, nomine solo.
At cum tot res, et tantas, is gesserit absens
Quid tunc quod præsens commiserit, oro putabis?
(COR:)
Credo equidem melius, quàm tu narrare valebis
Illa mihi, nam quis iuuenilem nesciat eius
Illustris feruorem animi? totque inclyta facta,
Pectore magnanimo semper quæ prodit? et ipsis
Præcipuè in rebus prosperrima fata gerendis?
Dignè igitur poterit magnus dicique Secundus.
Sed te Thyrsi precor mihi ne memorare graueris,
Quos habuit Dano summos de sanguine cretos
lod sig udfordre til at samle sig mod og give møde
ude i åbent terræn, da – skønt de var dobbelt så stærke
både i antal, i artilleri og alt andet udstyr –
blev de dog sat til vægs af vor hærs stålsatte mandsmod.
Hvad jeg siger, er sandt, min Corydon, tro det, det passer.
Tænk på det vældige slag ved Halmstad og flugten der fulgte,
derpå ét ved falkenes bjerg, en storslået sejr.
– For slet ikke at nævne hvor tit de blev slået tilbage
og blev kastet på flugt fra Norge (men det ved vist alle).
(Corydon:)
Det har jeg hørt, med den største beundring, men tit har jeg studset
over hvordan det gik til at Daphnis forsvared de egne
når han selv befandt sig så fjernt derfra mens det skete.
(Thyrsis:)
Ved du ikke, min ven, at kongernes arme er lange?
Ganske vist var, som vi selv har set det, vor Daphnis jo dengang
i sin egen person til stede i danskernes rige,
desuagtet formåed han dog at befinde sig også
i det øvrige land ved sit ry for mandsmod, og være
til umådelig skræk for fjenden – alene ved ordet!
Men når han uden at være der selv formåed så meget,
ja, hvad mener du så om det han har gjort hvor han selv var?
(Corydon:)
Det har jeg lettere ved at tro end du ved at tale
om det, for hvem kender ikke til den ungdommeligt friske
glød der bor i hans højbårne sind? Og de store bedrifter
som han med storsindet bryst bestandig forøver? Og også,
ja især, det strålende held der følger hans gerning?
Han kan med fuldkommen ret kaldes både for "stor" og for "heldig".
Men du Thyrsis, min ven, jeg ber dig vær sød og fortæl mig:
Hvem var de mænd af det danskeste blod vort fædreland satte
