Tekstbase - kontekst
Du er på side 20 af 38 sider (Side B3r i forlægget)
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - LATIN
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons
Patria nostra duces, proceres, aliosque celebri
Nobilitate viros, hoc belli tempore quorum
Emicuit virtus, et strenua dextra, fidesque.
Certior vt reddar de tantis obsecro rebus,
Ad me vix tenuis famæ quas pertulit aura.
(THYR:)
Ipse vides summa vt villarum culmina fument,
Oceanoque iubar properet nunc abdere Titan.
Ergò tibi breuibus saltem perstringere cogor,
Quæ pòst æterno mihi sunt memoranda relatu.
Præcipuum belli ductorem, Daphnis, auito
Sanguine Rantzouidûm, prima sed origine Danum
(Si proauos repetas) Danielem nomine dictum
Constituit, mandans turmis equitumque præesse.
Agmina sed peditum rexit Brochenhusius heros.
At Podebuschorum Mauricius inclyta proles
Infracta armigeros eduxit mente cohortes
Ad pugnam, quotquot fœcunda Fionia misit.
Sed quas diues opum contraxit Scania turmas,
Holgeriana fuit soboles dux impiger, Haccho.
Verum bellipotens quos ciuit Iuthia Cimbros
Gregorius nomen qui fert à dente lupino
Partim egit: partim celebri de stemmate Petrus
Aurea, cui in signis, et nomine, stella coruscat.
Quin et Nicoleus, cui Dresselbergicus ortum
Præbuerat sanguis, legiones rexit, amœnis
Quas populosa suis Sielandia fudit ab oris.
Hinc quoque Noruegico compleuit milite campos
Ericus roseo, qui fert cognomina serto,
til at lede vor hær, hvem var de fornemme herrer,
og de højbårne mænd der i den periode med fejde
glimred med mod, med styrke i kamp og ubøjelig troskab?
Ja, jeg ber dig, fortæl mig om alt det store der skete,
og som ikke det ringeste pust af et rygte har sagt mig.
(Thyrsis:)
Ja, men du ser hvordan røg stiger op fra gårdenes tage
alt mens vor sol gør sig klar til at gemme sin glans under havet.
Derfor nødes jeg til kun kort at berøre det meget
som jeg senere hen vil rapportere udførligt.
Den general som Dafnis gav rang af øverste leder,
var af den Rantzauske slægt, men oprindelig dansk i sit ophav
(hvis man går tre led bagud i slægt), og Daniel hed han.
Ham beordrede han i spidsen for rytternes skarer,
mens hr. Brockenhuus stod med kommandoen over vort fodfolk.
Mourids, et velbekendt skud på Podebuskernes stamme,
førte med usvækket mod de våbenbærende styrker
frem til kamp som det frugtbare Fyn havde stillet til krigen.
Men hvad Skåne, det blomstrende land, stilled op med af styrker,
førte hr. Hak, den driftige søn af Holger, i felten,
alt imens de der var sendt af det kampklare Jylland, blev anført
dels af Gregers, der har sit navn efter ulvenes tænder,
og til dels af hr. Peder af den navnkundige stamme
i hvis våben og navn en stjerne så gylden må funkle.
Også hr. Niels, hvem Dresselberg-blod har skænket hans herkomst,
havde kommando og magt over de legioner som Sjælland,
rigt på folk, fra sin yndige kyst havde udsendt i felten.
Ja selv norsk militær tog plads blandt de andre i felten
under hr. Erik, der henter sit navn fra en krans fuld af roser,
