Tekstbase - kontekst
Du er på side 25 af 38 sider (Side B5v i forlægget)
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - LATIN
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons
Pilaque vibrare, et celeres torquere Cateias,
Sclopetisque globos liuentis spargere plumbi:
Imò etiam paulum nauali lege remotas
Quæ certare rates exposcunt, atque vicissim
Eminus horrisonis suadent decernere telis,
Sæuaque terribili tormenta explodere bombo.
Vndè fretum resonat gemitu cœlumque remugit,
Et concussa tremit tellus, ac horret Auernus,
Exanguesque graui flent præ formidine manes:
Vndè etiam densos inter, fera fulmina, fumos
Crebra micant, et sulphureo nidore replentur
Omnia, sparguntur spissæ caliginis vmbræ,
Quæ socio socium ex oculis, cœlumque, diemque,
Eripiunt, piceo passim nigrore volantes,
Summaque surgentes ex imo ad nubila fundo:
Non aliter quam si, desertis Æthna Sicanis,
Islandosque suos violenta relinqueret Hecla:
Ad sæuamque fremens descenderet vtraque pugnam:
Obuia iam patulo, quod si vestigia campo
Fortè ferant, et conueniant simul, illicò totis
Viribus insurgunt, animisque ferocibus instant:
Alternantque vices certatim, fulmina spirat
Vtraque, saxa vomit, tremulas iactatque fauillas,
Exesoque nigros exhalat vertice fumos,
Atque cauernosis reboant fera murmura cryptis.
(COR:)
Hei, demiror eos audent qui talia, pugnæ
Scilicet, atque freti, gemino se exponere fato.
Aut rigidum certè circum præcordia ferrum
at man kaster med spyd og udslynger susende våben,
og med gevær strør om sig med bly i blånende kugler.
Nej, de forlanger endda, efter sølivets skik, at de strides
fra en vis distance og dér bekæmper hinanden
ude fra fjernere hold med rædselsfuldt bragende kugler
og gir ild med det grufulde skyts under frygteligt bulder,
hvorved havenes dyb gir genlyd, og himmelen gjalder,
landjorden skælver af bulder og brag, og dødsriget gyser,
mens hver dødningesjæl må klynke og hyle af rædsel.
Hvorved også forfærdende lyn ustandselig glimter
gennem den bølgende røg, en stank af svovlfyldte dunster
opfylder alt, og der bredes et mulm af det tætteste mørke
hvori ven bliver borte for ven, og himmel og dagslys
skjules af mørket så sort som beg, der indhyller alting,
og som rækker fra havfladen op til de højeste skyer.
Ligesom hvis Etna en dag lod Siciliens borgere bag sig,
og den ubændige Hekla forlod sin befolkning på Island
for med bulder og drøn at tage del i det rasende søslag.
Og hvis de så træder frem for alle at se på den åbne
slagmark, og her tropper op i fællesskab, da vil de prompte
knejse af al deres magt, gå løs med vildskab i sindet.
Bjergene udstøder lyn, de kappes i gensidig vekslen,
begge spyr klipper til vejrs og opkaster skælvende gløder,
blæser en sky af den sorteste røg fra de nedslidte tinder
og lar grufulde drøn give genlyd i grotter og huler.
(Corydon:)
Ja, uhada, det undrer mig dybt at nogen har mandsmod
til såvel at vove sit liv til søs som i krigen.
De må da bære ubrydeligt jern som et panser i brystet
