Tekstbase - kontekst
Du er på side 27 af 38 sider (Side B6v i forlægget)
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - LATIN
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons
Atque inter flammas fastum finire supremum,
Fluctisonamque tibi statuisset denique tumbam.
I nunc atque homines cum summis despice Diuis.
Hinc gemini fratres Rudeanæ stirpis alumnj,
Virtutis specimen produnt Ericus, et Ottho:
Danicus hunc infert pelago Venator, at illum
Suetica virgo vehit. Prægrandi cana Iohannes
Hanibale Vlffstandus secat æquora. Strenua Petrus
Munckorum soboles sequitur, qui abducere ditem
In prædam potuit centum vno tempore puppes.
Hinc Henricus habens aurato à sydere nomen,
Grabbato inuehitur magna, magnalia patrans.
Proruit indè Petrus proles Huitfeldica, cuius
Non minus emicuit pelago, validissima virtus,
Quam tua Paule solo: dum teque tuamque tueris
Halmstadiam, frustrando suis conatibus hostes.
Quid memorem Ericum Lyckei stemmatis illum?
Quidue Vlfeldina industrem, de stirpe Iacobum.
Aut Vgeroporum quid dicere coner Haraldum?
Nec non Sckenchelidæ Gabrielem gentis honorem:
Delectosque alios proceres, armare periti
Classem, et qui validè reliquas egere Carinas.
Nempè vel æratum rictu minitante Leonem
Cornipetamúe freto Ceruum, Gryphemúe volantem,
Immanis cui siue Elephas insultat aquarum
Montibus, Aut toruum qui viribus incitat Vrum:
Siue etiam ringens cui Vulpes æquora verrit:
Aut iracundus subnando immurmurat vrsus:
så den yderste rest af dit hovmod gå under i flammer,
og havde sænket dig ned i bølgernes brusende gravsted.
Gå nu til gudernes hjem og se ned på os mennesker derfra.
Herpå følger nu to, to brødre af Rud'ernes stamme,
smukke eksempler på mod, deres navne var Erik og Otte.
Otte var stået til søs på det danske skib Jæger mens Erik
sejlede ud på en jomfru, en svensk. Jens Ulfstand for gennem
havenes skum på det mægtige skib der hed Hannibal. Peder
ud af Munkernes slægt fulgte efter, en mand der på én gang
magted at hjemtage en fangst på hundrede skibe som bytte.
Herpå Henrik der havde sit navn efter stjernen så gylden,
ført til søs på den store Krabat til smukke bedrifter.
Ud stod også hr. Peder, af slægt en Huitfeldt, en mand hvis
vældige mandsmod i kamp til søs knap strålede mindre
end dit, Poul, til lands da du værged dig selv og din fæstning,
Halmstad, så alt hvad fjenden fandt på, var ganske forgæves.
Er der grund til at omtale Erik af Lykkernes stamme?
Eller hr. Jacob, den driftige mand, af familien Ulfeldt.
Ja, eller har jeg behov for her at få nævnt Arild Urup?
Eller hr. Gabriel, ham der er Skinkel-familiens stolthed,
og de udsøgte mænd af adel der ellers forstod at
væbne en flåde til kamp, og som førte de øvrige skibe,
være sig Løven belagt med malm og med blottede tænder,
eller den stangende hjort, den flyvende Grif, eller ham der
på en enorm elefant springer om på bølgernes tinder.
Ja, eller ham der med kraft gir dem olmeste urokse kampgejst,
ham, måske, hvis snerrende ræv stryger rask over havet,
ham hvis vredladne bjørn svømmer brummende rundt, eller ham der