Tekstbase - kontekst
Du er på side 28 af 38 sider (Side B7r i forlægget)
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - LATIN
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons
Aut etiam truce qui sulcat vada cærula Tauro.
Hinc formidandus toto se robore Samson
Inuehit: associat quem se grandæuus Abraham,
Ancipitem tremulis stringens conatibus ensem.
Nec non aligeris, et velox remige, talis
Mercurius quatit arma quibus fuit vsus in Argum.
Imperiosi etiam spumant freta saucia clauo
Herculis, inflexu cedentes supplice rostris
Conteret is, proraque sequaces increpat vndas.
Quin et præcipiti truculentus labitur Hector
Impulsu, Oceanum bellaxque lacescit Achilles.
Hinc Dauid Ionatha fido comitatus amico
Vela subit, parilis tenuit conatus vtrunque.
Nec cui pennigero puppis Gabriele refulsit
Segnius alba citis infarcit carbasa ventis.
Pontigradus sequitur, quem vasto corpore vexit
Christophorus, celeres geruloque immittit habenas.
Inde Ionas infert alto se, pondere Pinj
Tardior: hinc agilis facie nat Maurus adusta:
Hirsuto indomitus pariter nat corpore Lappus.
Quid referam per vasta leui freta Cortice ferrj
Ausum? aut tranantem Merula, vel Hirundine: siue
Vnguibus et rostro minitans quem Gallus habebat
Æquore gestandum: nec non cui prædo natabat
Accipiter: mare cui, violenta secatúe Columba.
Vel cui ferriuomus tumidis it Struthius vndis.
Qui ruit aut demum cadenti inuectus Olore.
Seu reliquos etiam multis quid dicere coner,
højt på en rasende tyr skær gennem de blånende bølger.
Her stævner også med al sin kraft den skræmmende Samson
ud over bølgerne fulgt af Abraham, yderst bedaget,
han der med rystende hånd har draget sit tvivlende våben.
Også Merkur med vinger på hæl og sit lynsnare mandskab
ryster med truende blik de våben han brugte mod Argus.
Havene bruser af skum når den magtfulde Herkules' kølle
rammer dem hårdt, han sprænger med magt de bølger der ydmygt
bukkende viger, og dundrer sin stævn mod dem der er med ham.
Tilmed Hektor, den rå, går hals over hoved på søen,
alt mens Akilles, der frydes ved krig, straks udfordrer havet.
Her sætter David nu sejl tæt fulgt af sin trofaste fælle
Jonathas, begge de to står fast på selvsamme forsæt.
Ej heller den på hvis skib den vingede Gabriel stråler,
tøver nu med at la kridhvide sejl udspile af vinden.
Derpå følger nu han, hav-vandreren, ham som Kristoffer
bar på sin vældige krop, og som gav ham de frieste tøjler.
Derpå står Jonas til søs, men langsomt på grund af sin tyngde
fulgt af Morian rask og gesvindt med sit sortsvedne ansigt,
Og med ham den ustyrlige Lap med de hårede lemmer.
Og skal det med at man sejlede ud over havet på Barken,
eller at én stod til havs på Droslen, en anden på Svalen,
eller at Hanen med truende næb og klør tog en tredje
ud over havfladens spejl, mens Høgen, den tyv, var den enes
fartøj, og Duen skar smukt gennem oppisket vand for den anden?
En bar den jernudspyende Struds gennem bovnende bølger,
ligesom endelig én gik ned med den synkende Svane.
Men, skal jeg gøre forsøg på at opremse alle de mange
