Tekstbase - kontekst
Du er på side 29 af 38 sider (Side B7v i forlægget)
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - LATIN
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons
Inuisa infestis subeuntes hostia velis?
(COR:)
Hosnè refers omnes tellure fretoque profectos,
Intereà patrios qui seruant ergò penates?
(THYR:)
Hìc quoque non deerant generis splendore potentes,
Atque viri virtute graues, ætate verendi,
Nec non consilijs dextri, meritisque celebres.
Ac quorum fuit antè fides, et cognita bello
Strenuitas: huius sed belli tempore, cuncto
Delecti ex numero procerum, remanere, domique
Cuncta gubernare, et prudentum more iuuare
Absentes socios, dubio in discrimine, iussi:
Hinc operam Domino semper præstare fidelem.
Hos inter primas Oxorum augusta propago
Petrus habet partes, regnique palatia seruat.
Huic Friseæ stirpis decus et laus summa Iohannes
Proximus est: Sequitur Petrus hunc æterna suorum
Gloria Schrammorum, meritis venerandus et annis.
Quis non Otthonis virtutes obsecro nouit
Krumpeni? vel non miretur maxima Magni
Gesta, micat rutili stella cui nomen ab auri?
Et tamen hic famam nihilominus auxit vterque.
Hoc simul Eilhardus facit Hardenbergicus heros.
Præstat idem Byrgerus habens sua stemmata Trollis.
Nec non Nicoleos Longorum strenua proles.
Se prodit, quantus fuit, indè Georgius, amplis
Lyckeus proauis, proprijsque celebrior actis.
Se quoque Vernerus fidum Pasbergus agebat.
Compluresque alij, fugiunt hoc tempore quorum
mænd der med truende sejl stod ind i de fjendtlige havne?
(Corydon:)
Siger du alle de mænd drog i felten til lands og på havet?
Hvem var det så der imens drog omsorg for landet herhjemme?
(Thyrsis:)
Ja, også her var der mægtige mænd fra fornemme slægter,
mænd der nød ry og respekt for kunnen såvel som for alder,
herrer hvis råd var fulde af kløgt, og hvis indsats var agtet,
og hvis loyalitet og kampgejst var prøvet i felten,
men som nu, i denne krigs tid, var udvalgt blandt hele
adelens samlede tal, til at blive tilbage og styre
alting derhjemme imens, og som vise, forstandige mænd at
støtte de fæller der nu var sendt bort til en usikker skæbne
– og bestandig at virke loyalt for den herre de tjente.
Blandt de herrer har en af Oxernes værdige stamme,
Peder, den højeste plads som den der har ansvar for hoffet.
Næst efter ham står så hr. Johan, den fornemste pryd og
hæder for Friisernes æt, tæt fulgt af hr. Peder, de Skrammers
evige smykke, ærværdig af år og af store bedrifter.
Hvem mon, tilgiv jeg spør, er ikke bekendt med hr. Otte
Krumpens dyder? Og hvem beundrer mon ikke hr. Mogens'
gerninger, han hvis navn en guldstjerne får til at funkle.
Ikke des mindre vandt begge de to nu højere hæder,
lissom på selv samme tid den helt Eiler Hardenberg gjorde.
Også hr. Børge står frem, der hørte til Trollernes slægtstræ.
Ja, og hr. Niels, en kampberedt søn af Langernes stamme.
Endnu en mand der viste sit værd, var Jørgen, en Lykke,
fornem af slægt – og mere endnu ved egne bedrifter.
Blandt de loyale og tro var også den mand Verner Parsberg,
lissom utallige andre som dem hvis navne jeg ikke
