Tekstbase - kontekst
Du er på side 33 af 38 sider (Side C1v i forlægget)
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - LATIN
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons
Corpora fœda iacent syluis, agrisque, vijsque,
(Nauseo commemorans) graueolente fluentia tabo.
Hinc quoque temperiem virosam contrahit aura,
Pestiferamque luem, quæ diro millia multa
Infecit vicio, vel funere mersit acerbo.
Illa quidem noluit (sed quid conamina prosunt
Morboso, ne labe alios contaminet vnà?)
Expirando luem gemuit, fleuitque nocendo.
Denique quorsumcunque oculos, animumque reflexi
Nil nisi luctus erat, faciesque miserrima rerum,
Cumque pauor plagis, et plurima mortis imago.
Nec tantum tellus ita contristatur, et aër,
Sed simul vnda graues visa est agitare querelas,
Quicquid et vnda tenet: Præsertim Suetica Tethys
Fletibus auget aquas, fatum miserata suorum,
Bellonæ et Marti indignans mala plurima vouit:
Proque suis virides extollit in aëra palmas,
Suppliciter tristis, funditque precantia verba:
Atque ita: Pan residens super alta theatra Lycej
Cunctipotente regens simul omnia numine rura
Et quæ rura tenent. Precibus si flecteris vllis,
Hæc nunc vota rogo facili mea percipe sensu.
En, vt cum socia, vastat tua regna Gradiuus,
Nec sceleri modus est horum, vel casibus vllus
Illorum: et certè pereunt mox omnia, si non
Auxiliatricem porrexeris illicò dextram.
Reprime (namque potes) grassantia reprime monstra,
Atque citò lapsis fer opem mitissime rebus.
Spredt i skove, på mark og på vej ligger grufulde ådsler
opløst i stinkende edder og pus (jeg væmmes ved tanken).
Herved blir også den luft vi ånder, besmittet med dunster,
opfyldt med pest så den dermed har voldt adskillige tusind
grusomme plager og men, eller bitterligt sendt dem i graven.
Nok var det ikke dens agt (men hvordan skal den syge vel kunne
bære sig ad med selv at undgå at smitte de andre?),
og den smitted med suk og gjorde fortræd under tårer.
Hvor jeg så kasted mit blik, hvor end jeg vendte min tanke,
fandtes kun jammer og sorg, og alt var et ynkeligt skue,
ulykker blandet med angst og død i mangfoldige tilsnit.
Og det var ikke kun jord og luft der fyldtes med kummer,
samtidig tumled det oprørte hav med trykkende sorger
Alt hvad der bor i havet, især nok svenskernes Tethys
øger nu havenes vand med tårer i sorg over sine
og forbander forbitret og vred både Mars og Bellona,
rækker mod himlen i bøn for sit folk de havgrønne hænder
mens hun hæver sin røst i en ynkeligt bedende tone
således: "Pan, du der bor højt over Lycaeons teatre,
du der behersker det dyrkede land og alt hvad det gemmer,
i din almagt – såfremt du lar dig bevæge af bønner,
ber jeg dig nu, tag nådigt imod de ønsker jeg bringer.
Se hvordan krigsguden Mars og hans fælle raserer dit rige.
Se deres ondskab, uendelig stor som de katastrofer
de bær med sig, ja, snart vil alt gå til grunde hvis ikke
du øjeblikkelig rækker en hånd til hjælp for os arme.
Stands dem (det ved jeg du kan!), stands disse ubændige bæster,
vis os din godhed og bring os din hjælp i ulykkens time!
