Tekstbase - kontekst
Du er på side 34 af 38 sider (Side C2r i forlægget)
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - LATIN
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons
Tunc tibi perpetua referetur gratia laude.
Propitia votum (tandem miseratus) is hausit
Aure: reluctantem frustrà toruumque tuentem,
Compedibus, vinclisque feris, mandauit vtrunque
Constringi, et validè tenebroso in carcere claudi:
Fertur inauditas luiturus sanguine pœnas,
Ad Stygias viuus vel præcipitandus abyssos.
(COR:)
O sceleris tanti verè dignissima pœna.
(THYR:)
Indè venenosam purgauit ab aëre tabem,
Restituit terræ, quoque fertilitatis honorem,
Atque vndis alacrem fluxum, viresque salubres.
Quin et sepositis rixis armisque, ligauit
Mi Corydon, ambos concordi pace magistros.
(COR:)
Fœdere finitimos igitur nostratibus esse
Obsecro Thyrsi putas sociatos nuper amico?
(THYR:)
Sic est vt refero, sed quid Pan egerit vltrà
Percipe, mox etiam vernas, reliquosque coëgit
Mauortis famulos, aruis excedere nostris.
Tum si vidisses quam bracchi pondere tardi,
Et quam pro domino tristes repsêre fugati
Risisses Corydon: non tunc velut antè gregatim
Incedunt tumidi, vel passus ponere certant.
Sed velut intrauit pinguem cum spurca culinam
Turba canum, stimulat quam fœda libido vorandi,
Atque ibi iam prædas in opimas incidit, ô quam
Luxurit, ingluuieque sua non segniter instat,
Mutuò gratatur nutu, caudaque triumphat.
Nec prius absistit petulanti cuncta tumultu
Da vil du høste evindelig lov og tak for din gerning."
Endelig ynkedes Pan, han lyttede nådigt til bønnen
og beordrede så de to, skønt begge forgæves
stritted imod og skulede olmt, i fodjern og lænker
og med magt forsvarligt gemt bort i det skumleste fængsel,
hvor jeg har hørt at de nu skal udstå uhyrlige straffe
eller i live med gru nedstyrtes i Helvedes afgrund.
(Corydon:)
Det er minsanten en velfortjent straf for så grufuld en udåd!
(Thyrsis:)
Derpå rensed han luften for al den giftige smitte
skænkede atter en gang vor jord dens frugtbare skønhed
og gav bølgen dens frejdige strøm og livskraft tilbage.
Tilmed, Corydon, skilte han nu de stridende parter
og forened de ledende to i en samstemmig fredspagt.
(Corydon:)
Mener du virkelig, Thyrsis, min ven, at vor nabobefolkning
nylig er knyttet til os i en venlig og mild overenskomst.
(Thyrsis:)
Ja, det er som jeg siger, men hør så hvad mere den store
Pan har udrettet: snart efter tvang han Mars' lakajer
og hans øvrige flok til at rømme vort fædrelands agre.
Du sku have set hvor sendrægtigt og tungt belæsset de flygted
og hvor forpinte for herskerens skyld de krøb ud af landet.
Da ville du have leet, min ven: nu skridted de ikke
storsnudet frem i horder som før, om kap med hinanden.
Nej, som skabede hunde i flok der, lokket af ussel
lyst til at æde, har sneget sig ind i et bugnende køkken,
og nu står med et bytte af mad i de strideste strømme,
nej, hvor de frådser og straks hugger i sig så grådigt de orker,
sender hinanden begejstrede nik og logrer med halen
– først da hører de op med at splitte det hele i uvorn
