Tekstbase - kontekst
Du er på side 143 af 263 sider
Document Buttons
Een Herre-røst det var, blandt Herrer faa oc mange:
Lad raabe hundret Aar, lad biude, lad befale,
Alt det som Herre-nafn kand bær' oc dermed prale,
Dermed det høje Bierg i Luften ej oprettes,
Dermed den dybe Dal oc Marken aldrig slettes,
Derfor den mindste Bøn af Jorden ej sig skiuder,
Ja mindste Nelle-blad det grønne Sver ej bryder.
O du almæctig Gud, du ævig Kong' oc HErre,
Du est en HErre sand i Gierning til stoor Ære,
Dit Ord er Land oc Vand, dit Ord er Løf oc greene,
Dit Ord er Bierg oc Dal, ja Sølf oc eddel Steene.
Viig af du ringe Dract, som Jorden ilde Klæder,
Thi bedre Kledning dig, ô Jord, nu Gud bereder,
Kast bort din Kaabe soort lad Sørge-sløret falde,
Din grønne Silke-dract du maat dig nu hiem kalde,
Din lystig Jæger-dract lad skinne langt oc viide,
Ofvr Bierg oc dyben Dal, i deilig Sommers Tiide.
Jeg vil nu med min Haand, en riiger krone flette,
Oc den som Ærekrants oppaa dit Hofvet sette;
En Roosenkrants fuld sød med liflig Blomster mange,
Skal om din skønne Hals saa viidt i Marken prange,
Med søde danske Vers vil jeg dig saa beskrifve,
At din Fordreflighed skal hver mand under gifve.
Slaa ud dit gylden Haar, din Hænder balsamere,
Din deilig Roosen-kind du tuctelig staffere:
Oc fød med riige Bryst, din' egne Børn ej eene;
Men dem oc moderlig, som fremmed' Herrer tiene:
Gif Luftens Borger Mad, oc Flooders tienre spiise,
Lad op din runde Haand at dig Udlænding priise.
Om Ild, om Luft oc Vand vil ej til tacke tage,
Men see Skeløjed' an, det maa dig ej misshage.
Skal Jorden siine Børn, i denne Dag vel føde,
Det Arbed koste vil, oc mangen Finger møde:
Foruden Harr' oc Plog, Sæd, Spade, Hacke, Rifve,
Skal alt den HErre Gud sin Regn oc Sool-skin gifve:
