Tekstbase - kontekst
Du er på side 144 af 263 sider
Document Buttons
Der hør oc stunder til, Vaar, Sommer, Høst hin tørre,
At voxe, Blomstre vel, formodes, hiem at føre.
Men her er ny maneer; os Moses her bestiller,
Een konstig Gardener, der Vandet først fraskiller,
Oc strax den bare Jord, den blote Mark oc Døde,
(Der stod saa ynkelig som andet Brandsted øde)
Saa ofverfructet haer, velsignet oc begafvet,
Fra ofvrste Bierge-top oc underst ned til Hafvet,
At Liif oc Hierte maa i brystet derved springe,
Det vilde-Sangerii, maa vel i Busken klinge:
Oc saadant ej ved Plog, ved Regn oc Soolens Krafter,
Med Vaaren, Sommer, Høst, oc Aarsens tid som Safter,
Men med et eenist' Ord et eenist', HErren sagde,
Det kaste Sæd i Jord, oc alle rødder lagde,
At den hund-øde Jord, begynder strax at prale,
Ofvr gandske Verden viid paa Bierg oc dyben Dale,
Med Græs u-tallig viis, med Urter mangefolde,
Med Træ oc grønnen Qvist oc Sommerfarfv' hin bolde,
Saa det paa en Dags tiid, er baade Vaar oc Sommer
Oc Høsten ofven paa, før det til Aften kommer:
Sæd kunde neppelig den Vaar af Jorden locke,
Før Sommer stilk oc straa, gaf Træ oc grønne stocke,
Oc Høsten Kierne-fuld bar Sæd oc Fructen moder,
At Adam trede Dag fandt Fructen søød oc goder.
O Arons tørre Stab, med Natte-mandel dine,
Du est vel underlig for Sind oc Tanker mine:
Men naar jeg dette seer, af Under jeg maa falde,
Oc kand min Hu oc Sind med Nød tilbage kalde.
Hand sagde: strax derpaa, af Bierg oc Klippe steilig
Den Ceder Hierne-kier udspringer rank oc deilig
Den varig Larix sterk med sine spitse blade,
Den horne-fulde gran oc furrebul gerade,
Med hvert et krølled træ, bebladede smaa greene,
Indtage høje field, grøn-kledde bierg' oc steene.
Strax marken jefn oc flak, haard Eegen friit besøgte
