Tekstbase - kontekst
Du er på side 145 af 263 sider
Document Buttons
Oc den hviid-bulled bøg strax samme plats forøgte,
Den skugge-fulde lind oc den kløør-bladed nafver,
Hin slette Befver-asp oc der sin bo-pæl hafver.
Men Becken klædde smuct oc grønne dybe dale,
Det ælle træ saa skøørt, de vidde-træ saa smale.
Hit blege piletræ forsømde sig ej længe,
Med grønnen Myrten busk tog vaaning i de enge.
Et slags af samme træ med olden, skeppen sparer;
Et andet bygger huus, i hundred Aar som varer:
Det trede segler ud, stoor rigdom før i Lande,
De andr' i køcken tien', at Stuen varm maa stande.
Strax brød af Jorden ud de Abild-træ saa mange,
Oc strax af grønnen green de Æble trind' oc lange,
Den fruct somt suur somt søød, Granater muster-riige,
Citroner læske-fuld oc Pomerants deslige,
Den søder Abrikos, Castanien den tørre,
Bred-bladig Fiigentræ, oc Nyd-træ mindr' oc større.
Olive, Qvædetræ, samt Mispel, Spilling bløde,
Atskillig Kirsber-træ, med Mandel besk oc søde,
Hin Pære guul oc rød, de Moorber-træ saa viise,
Den blomme hviid oc soort med megen hafve-spiise.
Strax skød af Jorden ud den skarpe Peber ranke,
Med Peber soort oc hviid, trind, aflang, som mon vanke
Mest udi Malabar i Indianske Lande,
Fra Goa synder ud til Comorinske strande.
Strax det Muskate-træ ligt Pære træ det smale,
Paa Banda Insel skøn begyndte rankt at prale,
Med Nødden sin saa sund for Lefver, Mafve, Hiernen,
Først skal, saa blommen skøn: saa skal saa lagdes kiernen.
Paa riige Seylons Øe, den sunde Cardemomme,
Med mange Dyder sin' af Jorden strax mon komme,
Det træ som Olitræ, som Laurbers er de blade,
Fortørrer med sin Kraft indvortis fuctig skade.
Hin hitzig Ingefer, den maufve kaald til goode,
