Tekstbase - kontekst
Du er på side 151 af 263 sider
Document Buttons
Hendød' oc brændtis op, af Asken træet groode,
Med saadan herlig luct: Hvad hende gik til moode
Det deraf actis, at ej Soolen det maae lide,
Om natten blomstris det, om dagen bær det qvide.
Giør du én amulet af Entybo den klare,
Oc spender den om hals, at hæng' om arm den bare:
Hves tycke dunst oc røg, der siunet ellers svæcker,
Det den saa hemelig fortager oc fortrecker.
Tag Cyclaminum frem, oc bind om krop den bare,
Det fødsels arbeid strengt, skal icke længe vare.
Thi det befunden er, den fructbar u-forvared
Haer rooden trædet paa, oc deraf ilde faret.
Pionen ligesaa, om barne-halsen bunden
Den Herculeiske Soot fordrifver, er befunden.
Haer Bacchus dig beskænkt oc Skaalen saa credentzet,
At hiernen anden dag half siunes pestilentzed:
Den gylden-Urt Safran, i tindingen at binde,
Da viinens hitzig gniist skal læskis oc forsvinde:
End du Seilonske rood af Slange-træ det hviide
Som læger kraftelig hves Øglens tænder biide?
Din dyd forborgen var, til lidle diur Qvipele
Som tiit med Slangen slaes os vilde den meddeele.
O kraftig Engel-rood, Angelica du bitter,
Af Engelen nedført, mand dig i Jorden hitter
Hvo dig paa tungen bær, da luften den u-sunde
Hand self forgifve skal, førend hand skadis kunde.
Du Norske Iris-græs, hvor du med Skørbut huuser
Den Nor- oc Find-marks-far med største priis det roser:
Naar Bonden først om Vaar ved becke-drag dig finder,
Hans Skørbut Aandeløs, i trende Sooler svinder.
Om af Betonia en kreds paa Jorden giøres,
To Slanger edder-fuld i samme Cirkel føres:
Da yppes der en kiif, hver andre de forgifve,
Med styng ej hører op, før de paa platsen blifve.
Oc som Betonia er aarsag til den trette,
