Tekstbase - kontekst
Du er på side 152 af 263 sider
Document Buttons
Saa kand, der tvert imod, Lysimachia slette
To Hæstis store had, oc deres tand-striid tvinge,
Naar mand i hofvet-lag oc griimen den vil stinge.
Dictamne Cretiske, mon du skuld' hafve liige,
Paa Bierget eller Høj, oc i det dybe diige?
Den vilde Bierge-buk, som du med Saften føder,
Ham ingen Skytters piil formyrder oc forøder.
Thi piilen skarp oc snar du drifver strax tilbage,
Oc giør det med din kraft at saaret læges fage.
End du, ô Finger-sterk som Filicastra heeder
Den moodig Hæst som gaaer i mark, oc græsset æder,
For dig ej nyde maae sin faste Sko i hæle,
Om hand dig træder paa, du den jo strax mon stiæle!
Hvo gaf dig segl-steen kraft, det jern til dig at drage?
Hvo fik dig tang i haand den Skoe fra food at tage?
Vilt du med tiufven gaae, oc refses paa de volde,
For dig ej laas oc slaa et Øjeblik skal holde.
Du Malva dæmpe-gniist, som meget ilde lucter,
Naar mand med Saften din sin' hænder vel befucter,
Det heede smelted bly, af haand, i haand, mand lader,
Oc af den gloend ild, i ingen maade skader.
Hvad skal jeg sige meer? i hvort jeg mig henvender,
O allerklogste Gud, jeg finder dine hænder,
Paa lidet stycke Land hvert sted, i alle kanter,
Staa sætt' alt med din haand, vel mange tusend planter
Atskillig' i gestalt i blomster, stilke, blade,
I kraft oc virkelser i andre mange maade.
O Gud jeg gaaer i eng, paa bierget rank jeg kryber,
Alt dine fodspor der oc fied af fedme dryber,
Der er paa ager ej, der er ej sted i Enge,
Der er i vilden Skof, i vongen eller venge
Ej nogen liden Urt, ej græs, ej straa, ej nelde,
Der dig jo peger paa, dig alle Skaber melde
De sig' oc at de maae til tiennist os forblifve,
Os Øl oc der til Mad, samt huus oc klæder gifve.
