Tekstbase - kontekst
Du er på side 156 af 263 sider
Document Buttons
Staar altiid vend i Noord, derfra sig ej vil gifve?
Kandst du fuldbringe det, saa vil jeg til dig flette
En grønner Laurbærkrantz, oc paa dit Hofvet sette.
Empedocles saa klog, skal din Discipel være.
Oc Epicurus self, skal dig sin Mester ære.
Dog hører jeg ô Jord, hvor mangen paa dig skælder,
Du bær i skødet dit, de ting fuld liidet gælder,
Oc laster paa dit Jern, som giør dig selfver bloodig,
Du dricker Sønnens blood med graad oc taare moodig:
Du bær oc Guldet som den gærig søfnen bryder,
Thi for at være riig hand aldrig hviile nyder:
Oc at du viinen gîr, der mangens hierne svæcker,
Som Kiortelen til med af ryggen ofte træcker.
For sligt oc andet meer, mand ilde dig mistænker,
Det skuld' ej være got, hves du i Skaalen skenker.
Men misbrug icke kand Guds gafver saa foracte,
Thi bær kun stedse fruct, paa Daarskab du ej acte.
Dit Jern den Agermand til ploug oc hacke bruuger,
Sin Ilde-brand oc huus dermed af Skofven hugger;
Med Jernet Land oc Stad for vold oc mact forsvaris,
Oc mangen redlig mand fra Røfver haand forvaris:
Men Skelmen der imod, det Staal ved beltet binder,
Oc myrder grummelig, hvo hand i Strædet finder,
Hand ej sit færneland, sin Fader eller Mooder
Forskaaner med sin haand, ja Syster eller Brooder:
Hvad kand der Jernet til, som sig maae bruge lade,
Til fordeel oc til Gafn, til efterdeel oc skade?
Det er et Creatuur, som icke Nej kand siige,
Hvo det misbruuge vil, den fattig' eller riige.
At en guld-hungrig Nar kand aldrig mætted blifve,
Om hand skønt guldet alt af bierget kunde rifve,
Lad riifve men hand giid, oc trælle men hand træller,
Hand faaer ej meer i graf end fiire halfve dæler:
Vær du i Sindet læt, tien Gud, dit guld dig tiene,
Saa haer du bedre fat, end alle Pluti Svenne.
