Tekstbase - kontekst
Du er på side 157 af 263 sider
Document Buttons
Thi Mammon ickun er en gierighedens Fader,
Oc hvo ham ære vil, sit Danmands rycte lader.
Vil anden vid oc sind i Bacchi Sump begrafve,
Bruug du den Viintræ-saft, oc ædle Jordens gafve
Til din nødtørftighed. Guds goode gafver skændis,
Naar de i hvor det er, af onde folk behændis.
Hvad vil jeg skrifve meer, om Jordens riiger æfne
Om hendes Herlighed oc meer end riige Skæfne?
Udvortis ofver grøn af græs, korn fruct oc greene,
Indvortis tuusend skøn, af guld oc Ædelsteene:
Dog med sliig præctighed hun sig ej lader nøje,
Men bær sit hofvet højt, for egne dyder høje.
Den ædle Lemnos Jord som vi besegled kalde,
For hvilken pest oc gift oc fleere mangel falde,
Er jo stoor ære værd. Om nogen vilde viide
Hvad den besegling er: det skeede fordum tiide,
At dørren til det bierg, som Jorden ligger inde
Var med Dianæ Bild besegled at befinde,
Af Tyrken denne dag med hans Signet bevared
Oc icke selles meer, end eengang i alt aaret.
End du Melinske Jord, du est oc værd at priise,
Dig ærer Lægen good, dig Skildrer Lof beviise.
Du Chio, Aske-hviid, det ansict ny forgylder:
Du Eretinske muld, de dybe Saar kød-fylder,
Est oc i værdighed, dig roose friit de lærde,
Dig Dioscorides i mange bøøger ærde.
Vær helsen Moder stoor, vær helsen kost-frii Amme,
Som mig i Liifvet bær, oc est min rood oc Stamme,
Mig spiiser best dit Bryst, din Uld oc hør mig klæder,
Du est min Øjen-lyst, naar jeg i Hafven træder:
Vær helsen Rigens Skat, vær helsen Verdens dræsel,
Som fylder Kiist oc Skriin, dog bruuger ingen Vessel,
Som packer Loo oc loft, oc ej des mindre hafver,
Som Kielderen forsiun oc Køcken med din Gafver:
Vær helsen Apotek, med Urter dine mange,
