Tekstbase - kontekst
Du er på side 244 af 263 sider
Document Buttons
Det sindes Speil oc Lius, Cupidos hvasse Piile,
Nu skiuder hiid nu diid, foruden Roo oc Hviile.
Oc mand vel snart blef blind, om Gud ej alle Siider,
Dem hafd' et Skærm-bret sat, et Bulverk Siuns-befrider,
Oc seckerlig lossert, sligt Lius ej ud at slycke,
Ret mellem Næsen vor, for Pand' oc Kinder tycke,
Som i tu dale de ret lystigt er' omkledde,
Med Bierrig ej for højt oc ej for langt i Sæde.
Dermed beskærmis oc som under tag oc skuure,
For Regn, for Storm oc Vind, de ny opsette Muure.
Saa seer mand riiflig nock for megen ofver-fare,
Det Øjebryn for-haardt vor' Øjen' at bevare.
Hvo ocsaa viide vil hvad herligtornamente,
En vel-skabt Næse kand et Menniske hiem-hente,
Hand Zopyrum ansee, der skattede langt meere
Sin Kong' end Næse sin, for kød sin Eed oc Ære;
Der Babylon belagt af Perser var oc Meder,
Sin Næse hand afskar, oc kom i Staden vreder,
Gaf for, at hannem saa Darius lood skamfere.
De Babylonier strax hannem lod levere
Som ofver-Commendant al Stadens skydts at santse:
Dermed for Kongen hand gaf op den Stad oc skantse.
Ja, Næsen nytte vist ej mindr' end skønhed gifver,
Den er som Piiben bedst der Været gennem drifver,
Nu ud nu ind, at vi saa Aanden stedse drager
Som gennem dette Rør sin gang alt stedse tager:
End er oc Næsen som en dobbelt Struube luctig,
Hvor ved det svemmig Been i Hiernen meget fuctig,
Opdrager Lucten søød, oc atter fra sig gifver
Materi fuul oc slem, som Aanden neder drifver:
End oc den fuctig Damp, subtilig gennem trecker,
Vor Hiern-skals Svede-hul, Cathar dermed opvecker:
Som Røgen læt oc tør optrecker af Natuure,
Igiennem Skorsteen soort mod Luft-pallats hin puure.
Dog efterdi den Tiid, forsvæcker ud' oc inde,
