Tekstbase - kontekst
Du er på side 2 af 97 sider (Side 36 i forlægget)
Document Buttons
Quam præclarus princeps Ferdinandi Iustj filius Alphonsus rex Aragonię fuerit, satis
de eo testantur et dicta et facta; hæc multj scripserunt egregie et multis verbis, ut
digna sunt, omnibus iuuenibus principibus exemplo, quod sequerentur. sunt etiam reuera
admodum necessaria notatu et omnium maximi facienda ab omnibus, qui laude et gloria
cogitant Rempub. sibj concreditam sapienter et prudenter administrare. hoc profecto
unusquisque in magistratu constitutus frequenter studeret, quo posset consistere, cum
præpotentissimus Deus, qui sua diuina prouidentia largitur et aufert regna, uocat eos ad
exactam rationem red
Primo in pietate, quam decet omnes dominos et principes præcipue complecti et sedulo
colere, ita ut omnia illorum consilia et actiones incipiant et finiant ea. hac in re
laudatissimus et optimus rex Alphonsus in omnibus satis ostendit, quam diligens fuerit
inquirere laudem dej. hinc emanauit egregius fructus semper pietati coniunctus:
beneficentia; quod multis benefecerit, præcipue subditis suis, quos intime dilexerit, et
conatus sit ipsorum salutem omni rati
Hvor fortræffelig en fyrste Alfons, Ferdinand den Retfærdiges søn, konge af Aragonien, har været, derom vidner tilstrækkeligt både ord og gerninger.
Dette har mange skrevet fortrinligt om med mange ord og helt efter fortjeneste som et eksempel til efterfølgelse for alle unge fyrster. De er virkelig også meget nødvendige at kende og bør sættes over alt andet af alle, som betænker, at staten er dem betroet, så at de styrer den vist og klogt til ros og ære. Dette ville enhver, der er indsat i embede, bestemt ofte bestræbe sig på, for at han kan svare for sig, når den Almægtige Gud, som ved sit guddommelige forsyn tildeler og fratager riger, kalder dem til regnskabsaflæggelse for deres gerninger, hvilket uden enhver tvivl vil ske engang.
Skrevet i København den 19. november i år 1591 efter Kristi fødsel.
Fromhed først! Dette bør alle herremænd og fyrster især tage til sig og flittigt dyrke, således at de påbegynder og afslutter alle deres planer og handlinger dermed.
Her har den rosværdige og gode kong Alfons i alle forhold tydeligt vist, hvor omhyggelig han var med at søge Guds pris. Heraf kom den fortrinlige frugt, som altid er forbundet med fromhed: godgørenhed. Han var således godgørende overfor mange, især sine undersåtter, som han elskede højt, og han søgte på enhver måde at beskytte deres velfærd, sådan som det sømmer sig en from og retskaffen konge; herved forsvarede han kongenavnet, hvad alle sandelig burde gøre.
Skrevet i København den 22. november år 1591.
