Du er her: Forside Tekstbase Christian 4.: Liber compositionum (1591-93) Christian 4.: Liber compositionum (1591-93), Side: 22 (76 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 22 af 97 sider (Side 76 i forlægget)

Christian 4.: Liber compositionum (1591-93) - LATIN Christian 4.: Liber compositionum (1591-93) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons
43.

Non parum interest boni Principis, quod ipsi præcipue curæ sit, diligenter præuidere, cum constituat aliquem magistratum in ciuitatibus et pagis, ut eligat eos, quos revera sentit esse pios, prudentes et non avaros, sed magis student Reipub. commodo quam proprię utilitati; nam vulgus plerumque solet iudicare Principem eiusmodi esse, quales sunt, qui vicem eius gerunt. hac in re multa habet exempla sibi proponenda, hoc tamen præcipue, quod quotidie fere uersatur ob oculos in equitibus et uenatoribus, qui non solent inquirere equum aut canem propter genus solum, sed magis propter eius propriam celeritatem & ferocitatem. eodem modo eligat princeps ad officium magistratus eos, qui commendantur pietate et uirtutibus dignis Magistratu optimo. Vale. Friderichsburgi 2. Martij Anno a nato Christo 1592.

44.

Quod non tantum mihi videtur, qui parum ingenio ualeo decernere in magnis rebus, sed etiam grauibus et sapientissimis uiris, omnino statuunt curæ esse debere bono principi in constituendo Magistratu in ciuitatibus et pagis ipsi subiectis, scio te satis intelligere et sine dubio approbare hanc prudentissimorum uirorum sententiam, de qua proxime ad te scripsi, quod si velit tueri suam existimationem & honestam famam, neminem præficiat magistratus officio, nisj diu ante inquisiuerit diligenter hunc eundem præditum esse bonis moribus et uirtutibus. nullum cura eligere generis gratia uel diuitiarum, quæ absque probitate uirtutibus et bonis moribus nihil aliud pariunt quam superbiam, segnitiem, improbitatem et contemptum. Vale. Friderichsburgi 3. Martij Anno a nato Christo 1592.

43.

Af ikke ringe betydning for den gode fyrste er det, at han selv er omhyggelig med at se sig godt for, når han indsætter en som embedsmand i købstæder eller landsbyer, således at han udvælger dem, som han virkelig erfarer er fromme, kloge og ikke griske, men mere arbejder for statens vel end for egen fordel. For hoben plejer oftest at vurdere fyrsten efter, hvorledes de er, som handler på hans vegne.

Herpå har han mange eksempler at holde sig for øje, dog især dette, som hver dag næsten hænder for hans blik blandt ryttere og jægere: de plejer ikke at udsøge sig en hest eller hund efter afstamning alene, men mere for deres særlige hurtighed og vildskab.

På samme måde skal fyrsten til embeder udvælge dem som embedsmænd, som er velanskrevne for deres fromhed og de dyder, som er det bedste embede værdige.

Lev vel. Frederiksborg, den 2. marts år 1592 efter Kristi fødsel.

44.

Jeg har kun ringe forstand til at dømme i store sager, men det er ikke blot min, men også betydningsfulde og vise mænds opfattelse, at det står helt fast, at den gode fyrste ved indsættelsen af embedsmænd i købstæder og landsbyer, der er ham underlagt, bør være omhyggelig.

Jeg ved, at du er ganske klar over dette, og at du uden tvivl billiger denne opfattelse, der deles af de klogeste mænd, og hvorom jeg sidst skrev til dig, at hvis han vil beskytte sin anseelse og sit ærefulde ry, da skal han ikke sætte nogen i et embede, hvis ikke han længe inden omhyggeligt har undersøgt, om denne samme person er udstyret med gode sæder og dyder. Han må ikke udvælge nogen ud fra slægt eller rigdom, for uden retskaffenhed, dyder og gode sæder avler det intet andet end hovmodighed, dorskhed, uhæderlighed og foragt.

Lev vel. Frederiksborg, den 3. marts år 1592 efter Kristi fødsel.