Tekstbase - kontekst
Du er på side 9 af 97 sider (Side 50 i forlægget)
Document Buttons
Quam egregia et res necessaria concordia sit, etiam inter fratres, monstrauit Scilurus rex Tartarorum suis pueris hac ratione: Nam cum iam morti vicinus esset et haberet octuaginta filios, curauit colligarj integrum fasciculum iaculorum; hunc porrexit singulis illorum ut frangerent. cum quisque id recusaret, quia fieri non poterat, ipse soluit et singula exemit, quę ita facillime omnia fregit. hoc facto alloquitur eos his verbis: quod si manerent concordes, essent etiam fortes & inuictj: econtra si distraherentur discordia et seditione, fierent imbecilles, qui facillime superarj possent. Optimj parentis salutare documentum carissimis suis filiis. Datum Hafniæ 28. Decembris Anno a nato Christo 1591.
Literæ tuæ beneuolentiæ plenæ hodie mihi traditæ sunt; hinc cognouj mortem obiisse
optimum virum communem nostrum amicum; ea de causa a me petis, vellem promouere hunc
iuuenem, quem adeo diligenter mihj commendatum habes, ut consequeretur eam conditionem,
que nunc vacat post alterius mortem, et eius loco substitueretur. huic honestæ tuæ
petitioni, libenter an
Hvor fortrinlig og nødvendig enighed er, også blandt brødre, viste Scilurus, tartarernes konge, sine børn på denne måde:
Da han var døden nær og havde firsindstyve sønner, sørgede han for, at der blev samlet et helt bundt spyd. Dette rakte han hver enkelt af dem, for at de skulle knække det. Da de alle vægrede sig ved det, fordi det ikke kunne lade sig gøre, løste han det selv op og tog hver enkelt ud og knækkede med største lethed dem alle. Da han havde gjort det, henvendte han sig til dem med disse ord: Hvis de forblev samlede, ville de være stærke og uovervindelige; men hvis de derimod splittedes i uenighed og oprør, ville de blive svage og meget let kunne overvindes.
En god faders sunde anvisning til sine kære sønner.
Skrevet i København den 28. december i år 1591 efter Kristi fødsel.
Dit yderst venlige brev blev overbragt mig idag, hvoraf jeg erfarede, at den brave mand, vor fælles ven, var afgået ved døden. Derfor beder du mig, om jeg vil hjælpe dette unge menneske frem, som du så omhyggeligt har anbefalet mig, så at han kan opnå den stilling, som nu er ledig efter den andens død, og erstatte ham i hans sted.
Denne ærefulde anmodning ville jeg gerne have imødekommet, men det har hindret mig, at kort før dit brev blev overbragt mig, trængte din broder ind på mig angående en anden retskaffen og bemærkelsesværdigt lærd ung mand, hvis karriere jeg lovede at støtte af al min magt. Derfor beder jeg dig til gengæld have mig undskyldt. Hvis jeg lidt tidligere havde kendt din holdning, ville jeg ikke have svigtet dig i denne sag, og jeg vil heller ikke gøre det en anden gang, når lejlighed gives, vær overbevist om det.
Lev vel. Skrevet i København den 30. december i år 1591 for vor kødblevne Frelser Jesus Kristus.
