Du er her: Forside Tekstbase Hans Christensen Sthen: En liden Vandrebog (ca. 1589) Hans Christensen Sthen: En liden Vandrebog (ca. 1589), Side: 77 (91 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 77 af 164 sider (Side 91 i forlægget)

Hans Christensen Sthen: En liden Vandrebog (ca. 1589)
Document Buttons
Stor ære er at tie, oc tale i tide, Huo det kand, maa vel en vijss Mand hede: O huilcken en nyttig ting det er, Huo altid Vijssdom hoss sig bær, Oc handler alting met Raad oc maade, Det kand hannem i Verden meget baade: Lad Skæl oc Fornufft regære dig, Oc ey Hastighed eller Vrede skendelig: Saadant Exempel skalt du tage fast, Aff Gud, thi hand giør intet met hast. Huad mand met falskhed oc Synd faar, Det flux igien met Sorgen bortgaar, Derfor huad Gud oc Lycken vil tilføye, Det er nock, lad dig der met nøye: Nøgen komst du til Verden min Ven, Nøgen skalt du her fra igien, Huad hielper dig da Gods oc Penninge dine, Om du skulde brende i Helffuedis Pjne.
Behüte Gott alle trewe Hertzen. Om Døden, en nyttig Betænckelse oc Regel. AUGUSTINUS. Communis est mortis via, beatus igitur qui præcessit.
HVi frycter du dig Menniske saa saare at dø, Du est dog her paa saadan en Ø, At du kommer aldrig leffuendis hen, Betænck det vel min gode Ven, Oc om du end kunde leffue et Aar eller Tj, For Døden est du dog icke frj, Baade Dag oc Nat hand hoss dig staar,