Du er her: Forside Tekstbase Hans Christensen Sthen: En liden Vandrebog (ca. 1589) Hans Christensen Sthen: En liden Vandrebog (ca. 1589), Side: 79 (93 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 79 af 164 sider (Side 93 i forlægget)

Hans Christensen Sthen: En liden Vandrebog (ca. 1589)
Document Buttons
I Verden ere wi jo fremmede Gieste, Enddog wi bygge her store Feste, Mig vndrer wi icke bygge dere, Som wi til euig tid skulle være, At naar de oss aff Verden vduise, Wi kunde hoss Gud faa Ro oc Lise, Hoss hannem til euig tid bo oc bygge, Fra all gienuordighed bliffue frj oc trygge, All Verdens herlighed er som en skugge oc støff, Suinder hen, som om vinteren aff træ falder løff Men huo Gud frycter hand er rijg oc vijss, Mod Døden faar hand baade seyer oc prijss, Det er den Vijssdom som icke slar feyl, Naar wi met Døden maa vinde op Seyl: Huo Gud frycter i alle vraar, Haffuer intet i Verden at frycte faar, Traatz alle Tyranner, Dieffuelen oc Død, Den Gud frycter haffuer ingen Nød: Huad kunde de meere føre end Liffuet i Fare, Men Sielen vil Gud til euig tid beuare, Huo sin tro sætter til Iesum Christ, Oc haaber ved hannem alt got foruist, Hand er Lycksalig i Liff oc Død, Gud hielper hannem vist aff all sin Nød.
Besluttelse paa alle forscreffne Regle.
VIlt du disse Regle flittig acte, Oc dennem i dit Hierte vel betracte, Oc effterfølge dem i alle ting, Ihuort du far i Verden omkring, Oc lade dem være din Rettesnor, Effter huilcke du retter din Gierning oc Ord, Da vil ieg dig det loffue oc sige, Meget gaffn du der aff skalt finde tillige,