Tekstbase - kontekst
Du er på side 18 af 30 sider (Side C1v i forlægget)
Document Buttons
illas creaturas pecuinis oculis contemplantur? Quare si alias hæc scire convenit, multo magis Theologiæ professorem eadem prorsus ignorare non decet: præsertim quum necessitas sæpe naturalium rerum cognitionem et usum desideret. Constat itaque Theologo multa ex Physicis mutuanda esse, ut suum officium commodè et tueatur et exornet. Quàm sæpe enim opus habet doctissima illa caussarum partitione, quæ tantum à Physicis petenda est, in multis, scripturæ locis explicandis: ut quum Christus dicit: non veni mittere pacem sed gladium. Item quum Paulus legem peccatum adaugere, mortis administrationem esse confirmat, horum et similium locorum sententia, ut rectè et usitatis verbis dilucidè exprimatur, necesse est tenere discrimen illud Physicum inter caussam propriam, et impropriam, siue per accidens. Denique quum aut de lege naturali aut de viribus liberi arbitrii et affectibus in sacris agendum est, nequaquam satis te expedies nisi tenueris disputationem illam de potentiis animæ, de sensibus et affectuum caussis, nec non et divisionem illam, quæ animum hominis in noticiam et vim appetendi, dividunt. Jam verò et historiæ et computationes temporum in iis summopere considerandæ. Deinde et locorum variæ descriptiones, quæ passim in literis sacris extant, requirunt et Geographiæ scientiam et numerandi cognitinem aliasque Mathematicæ partes, quæ Physicæ annumerantur.
Postremò neminem etiam mediocri judicio præditum esse opinor, qui non et vltimam Philosophiæ partem Ethicen, Theologiæ studioso profuturam intelligat,
fremragende skabninger med kvægøjne? Hvis det derfor i andre sammenhænge er en fordel at kende til disse sager, er det teologen så meget desto mere magtpåliggende ikke at være uvidende derom, ikke mindst fordi kendskab til og brug af naturvidenskaberne ofte kræves af sammenhængen. Det står derfor klart, at teologen skal låne mangt og meget af fysikken, således at han på behørig vis både beskytter og smykker sit embede. For hvor ofte har man ikke brug for den såre lærde inddeling af årsager, som alene kan erhverves fra fysikken, når man skal udlægge en lang række steder i den hellige tekst, som f.eks. hvor Kristus siger: »Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd«. Ligeledes hvor Paulus fastslår, at loven øger synden og er dødens tjener: for at udtrykke meningen i disse og lignende passager med korrekt og klar sprogbrug er det nødvendigt at opretholde fysikkens skelnen mellem egentlig og uegentlig, dvs. tilfældig, årsag. Og endelig, når talen i den hellige skrift er om naturens lov eller den frie viljes formåen eller om følelserne, slipper man ikke heldigt fra det, medmindre man behersker argumentationsrækken i spørgsmålet om sjælens evner, om sanserne og følelsernes årsager og ikke mindst opdelingen af menneskets sind i erkendelse og begær. Men også historieværker og tidsberegning bør i særdeleshed komme i betragtning her. Desuden kræver de forskellige stedsbeskrivelser, som forekommer hyppigt i den hellige skrift, både viden om geografi, kendskab til regneenheder og andre dele af matematikken som hører ind under fysikken.
Endelig mener jeg ikke, at nogen kan være af en så middelmådig dømmekraft, at han ikke indser, at den sidste disciplin inden for filosofien, etikken, vil være nyttig for den teologiske studerende, og at den der er skolet i denne disciplin, som består i beskrivelsen
