Tekstbase - kontekst
Du er på side 25 af 30 sider (Side D1r i forlægget)
Document Buttons
illorum oratio atque doctrina non potest non magnam confusionem parere. Confusio autem, ut vetus est proverbium, errorum mater est et dissentionum, quæ infinitis conscientiarum laqueis faces sunt præbituræ. Et quia nihil animos hominum æquè cruciat, atque hæc de religione dubitatio, ex qua explicari non possunt, tandem tædio Lucianico aut quadam diffidentia totam religionem contemnunt.
Hæc Ecclesiæ timenda facies vos satis armabit, ut obturatis auribus, istorum voces contemnatis, qui judicant in Christianis rebuspublicis nec necessarium, nec utile esse studium Philosophiæ et liberalium artium. Etsi enim ex his non discitur vera pietas, neque divinam scripturam ullus intelligat, cujus mentem Spiritus sanctus non aperuit, tamen quum Spiritus Sanctus per verbum doceat, sermonis rationem cognoscere necessarium est. Plurimum enim vegetant atque conformant tenera ingenia, atque ad divinarum [< divininarum] scripturarum cognitionem mirè præparant; adeo ut qui studio festinandi ad superiora, illas prætermiserit, is operam et oleum suorum laborum certò amisurum [> amissurum ?]se sciat, ut nulli usui postea in Ecclesia aut republica esse possit, Quare etiam DEUS singulariter multis insignibus donis ad amorem horum studiorum prouocavit, suscitatis passim doctissimis viris quorum opera, diligentia et industria literæ et honestæ disciplinæ vobis restitutæ et illustratæ sunt, ac ita crevere, ut quasi ad summum fastigium deductæ videantur, ac nemo ad optimas artes parandas sibi periculosum esse aut difficile iter jure conqueri possit. Quæ res meritò deberet homines
stor forvirring; og forvirring er, som et gammelt ordsprog siger, fejltagelsernes og uoverensstemmelsernes moder, som vil afstedkomme endeløse snarer for samvittigheden. Og fordi intet piner menneskenes sind som tvivl i trosspørgsmål som de ikke kan vikle sig ud af, ringeagter de med lukiansk hån og med en vis mistro troen som helhed.
Dette skræmmebillede af kirken vil bevæbne jer tilstrækkeligt til, at I med tilstoppede øren lader hånt om de røster som mener, at studiet af filosofi og verdslige fag hverken er nødvendigt eller nyttigt i kristne stater. For selvom den sande fromhed ikke læres af disse fag, og ingen hvis sind Helligånden ikke har åbnet forstår den hellige skrift, er det dog, eftersom Helligånden forkynder gennem ordet, nødvendigt at kende talens beskaffenhed. Disse studier opliver og former nemlig de spæde sind og forbereder dem på så fortræffelig vis til indsigt i de hellige skrifter, at den som i iver efter straks at gå videre til de højere sager forsømmer disse kan vide med sikkerhed at have spildt olien og ulejligheden ved alle sine anstrengelser, så at han ikke sidenhen vil være til nogen nytte i kirken eller staten. Derfor har Gud også med enestående mange og fornemme gaver fremkaldt kærlighed til disse studier ved overalt at anspore lærde mænd, ved hvis møje, omhu og flid de lærde studier og de ærefulde fag er blevet vakt til live og har fået ny glans til glæde for jer; og disse fag er vokset i en sådan grad, at de næsten synes at have nået højdepunktet, og ingen kan længere med rette klage over, at tilegnelsen af de fornemste fag pålægger dem en farlig eller besværlig vej. Denne tingenes tilstand burde opildne
