Tekstbase - kontekst
Du er på side 13 af 30 sider (Side 63 i forlægget)
Document Buttons
Snart bær mand store Skoe, snart brede Baand, snart lidser;
Snart de som langed er oc sig paa Snuden spidser,
Snart bær mand Gøgel Dracht snart gammel Ærbarhed,
Ieg veed snart ikke hvad som de at næfne ved?
Dog Lønnen som forskyld nu skal sig Bladet vende,
Paa det mand disse Møer fra Dydens Folk kand kiende,
Mig tykkes dette Folk maa kaldes Engel-reen,
Som efter Ordspraags skik, en Svine-Ryg for Been.
Ieg kiender deres Tucht, naar disse Kisse-linker,
Med udbløt Haure-Gryn oc Rosen-Vand sig sminker,
Med Hvjdet af et Eg og anden Tilbehør,
Som Huden meged skær og Panden glisend giør.
Snart brugis Gummi-Vand, Cinober og et andet,
Som paa vor Apothek ret mesterlig er blandet,
Snart stødes døde-Kul, Coral oc Tegel-Steen,
At giøre Tænderne saa hvjd som Elfenbeen,
Snart bruger de Caneel, Fiol-Roed Cardemommer,
Og Desem Kager lagd i deres snæfvre Lommer,
Snart Muscus og Zibêth som gifver herlig Lucht,
Det beste fattes doch som kaldes Dyd og Tucht,
Snart seer mand en saa graa med Puder-Rige Lokker,
Paa Kinden Plaster-klind som den var fuld af Pokker,
Snart snøris en saa tet at hun maa styrte ned,
Og daane der som mand til Hielp ej var bereed?
En pjines udaf Skoe, det hun vel maatte skrjge,
Dog tør hun hendis Feil for Blysel ikke sige,
Af Frucht at hør' et Ord. Den Foed er skabt paa DANSK
Og denne Skoe for net thi den er giord paa FRANSK.
Hun setter hver en Foed og Gangen efter Noder,
Ia Næsen som en Soe naar den i Masken vroeder,
Hun snerper Kinden ind naar Munden siger: SNIP,
Da bilder mand sig ind at hun er siug af PIP.
O største Daarlighed med disse Pigers Tankker,
De seiler uden Vind foruden Roer og Anker,
Dem fattes et Compas som billig kaldis kand,
Dyd, Tucht og Ærbarhed, Santz Gudsfrycht og Forstand.
