Tekstbase - kontekst
Du er på side 15 af 30 sider (Side 65 i forlægget)
Document Buttons
Nej! Ieg giør hvad jeg vil naar andre gaar og tripper,
Det heele Huus omkring oc offte neppe slipper,
Fra saadan Syssel-Verck. Saa lenge Soelen staar,
Paa Himlens Stierne-Borg, en til hun undergaar.
Ieg ynkes ofver den som sig saa snart oc fage,
Befinder offver-tald en Mand i Faufn at tage,
De findes sielden glad oc nyder ingen Roe,
Som tilig blifver gift og hastig setter Boe.
Saa snart mand blifver gift maa mand for Manden træle,
Ia med at holde Huus sig Nat og Dage qvæle,
Mand nyder Ond for Got og lefver i Betryk,
Ieg mades som en Stær indtil den blifver flyk.
Saa svarer denne Møe og de som hende følger,
De lofver uden Troe, de velter sig som Bølger,
Naar Nordens-Hvjne-Blæst Skum-Kruser Fior og Strand,
Og er som Vaarens Iis foruden ald Bestand.
Den ene findes blye ved knap til 5. at telle,
Den anden trykker sig som Musen for en Bielle,
Den trede staar forbaust betutted, ræd, og summ,
Naar mand et Forslag giør om nogen Brudegom.
Ieg hørde for en Tjd de beste Forslag giøre,
Om allerhaande Folk dog ingen vilde høre,
Af noged Gifte-maal i hvordant det gik til,
Skuld Ære, Lifv og Død før giør et Udgangs Spil,
Det gyldne Himmels-Lius det skulde før forsvinde,
Den Cristal klare-Floed udi sin Kilde rinde,
Det skønne Himmel-blaae skuld blifve Lueild-rød,
Før end de nogen Tjd det dyre Løfte brød.
Og skuld' URANI-BORG sig hen til Kullen fløtte,
Vor FRUES KIRKE-SPIIR den bleege Maane støtte,
For nogen bejler Ord og Echte-skabs Begier,
Kund' elskes udaf dem thi det var kun Besver.
Før skuld et ussel Lam sig med en Løwe parre,
Skruptudsen slæbe Ploug Hugormen efter harre,
Muldvorpen fange Fisk og Haren bide Gies,
Pinsvined fælde Trær og Snæylen drage Læs.
