Tekstbase - kontekst
Du er på side 102 af 147 sider (Side 270 i forlægget)
Document Buttons
præcipuos sublatæ transactæque sunt controuersiæ, quæ alitæ diu hoc tandem die bonorum virorum consilijs ac opera subsederunt.
<523> Quinto die, soluto conuentu, rex cum regina infanteque et principibus omnibus aliquaque senatus ac nobilium parte Fridricksburgum abiit, isticque triduum commorante illo, delitiarum cæterarum vice inter nobiles egregie cyathis indultum est. Nam quod ad ipsum regem attinet, etsi pro patriæ ac regnorum more large præbeat quod potent aliis, ipse <524> tamen hac plerumque moderatione bibit vt nullam plane ex potatione deformitatem vel probare vel consectari velle videatur. Inebriantur sæpe alij sobrio illo, at si quando mensuram fortasse accidat ex aliqua occasione transgredi, aliorum profecto voluntatibus consulitur, non voluptati propriæ obtemperatur.
Summo mane surgere, quod mehercle in hoc rege laudibus ante omnia vehendum est, dieique <525> exordium a precibus atque inuocatione filij Dei auspicari solet, sæpe in vesperum omnem vitare cibum, potum nusquam poscere, venationibus interdum aut longissimis itineribus exerceri, inde cænare largiter probeque indormire. Ita fieri vt cum valetudine vtatur fælice ac prospera, quam ei et patria vniuersa et boni omnes exoptant precanturque diuturnam, tum iudicio acerrimo nusquamque collabente aut perturbato constet, resque vel authoritate regnorum fidei suæ commissas domesticasque vel aliunde allatas et percipiat facile et celeriter expediat, rerumque præsentium statum euentibus accommodet ac comparet.
<526> Virum illo meliorem nusquam nunc quidem gentium viuere, imperiumque patrium moderari tam certum exploratumque esse liquet, quam diuersum pene in suis multæ gentes experiuntur et sentiunt. Non id ego dico assentandi studio, quod nunc quidem omnium plerumque principum et aures et animos improba imperiosaque consuetudine atque licentia percellit, sed patriæ nostræ gratulandi affectione, quam, diis quidem bene vertentibus, hoc incolumi recteque habente rege infælicem calamitosamque minime futuram spero. At vero hisce de rebus alio in loco a nobis dictum est.
<527> Transacto igitur colloquiisque absumpto triduo Fridricksburgi,
der nogle langvarige stridigheder mellem fremstående adelsfolk omsider blev bilagt og afsluttet ved gode mænds råd og mellemkomst.
Den femte dag blev mødet hævet, og kongen drog med dronningen, barnet, alle de fyrstelige og en del af rigsrådet og de adelige til Frederiksborg. I de tre dage han opholdt sig her, morede de fornemme sig ved bægrene, til afløsning for de andre former for underholdning. Kongen byder nemlig gerne andre så meget de kan drikke, som det er skik i hans fædrene riger, men selv drikker han som oftest med stort mådehold - han bryder sig tydeligvis ikke om nogen form for uanstændig drukkenskab, hverken hos andre eller sig selv. Ofte drikker andre sig fulde mens han forbliver ædru. Og skulle det hænde at han ved enkelte lejligheder kommer til at overskride grænsen for det passende, gør han det udelukkende af hensyn til andre, ikke for sin egen fornøjelses skyld.
Han står tidligt op om morgenen (noget man særlig må prise denne konge for), og begynder dagen med bøn og påkaldelse af Guds søn. Tit undlader han at spise nogetsomhelst før om aftenen, og han forlanger aldrig noget at drikke. Undertiden går han på jagt og foretager lange udflugter for at holde sig sund. Derefter spiser han et stort måltid og går til ro. Heraf kommer det at han har det sunde og gode helbred, som hele fædrelandet og alle gode mennesker ønsker for ham og dagligt beder for. Samtidig bevarer han en skarp og aldrig svigtende dømmekraft: Han sætter sig uden besvær ind i enhver sag - både de hjemlige der er betroet ham som følge af hans magt i disse riger, og dem der forelægges ham fra andre sider - hvorefter han hurtigt træffer en afgørelse, der både tager hensyn til de eksisterende forhold og til de tilsigtede resultater.
Intetsteds lever der nutildags nogen bedre mand end ham, og ingen regerer bedre i sit fædrene rige. Det er et lige så urokkeligt faktum som det at mange andre folk er udsat for ganske anderledes forhold under deres herskere. Dette siger jeg ikke for at smigre (en uanstændig og tyrannisk skik som for tiden plager næsten alle fyrster), men af lyst til at lykønske mit fædreland. For jeg sætter min lid til at guderne vil lade det gå fri af ulykker og lidelser, så længe denne konge lever og bevarer sit gode helbred. Men disse ting har jeg behandlet andetsteds.
Da man havde tilbragt tre dage på Frederiksborg, hvor tiden gik
